Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Side: Foregående 1 2 3 ...6 7 8 9 10 ...21 22 23 Næste

Tom i Lænker

Posted: september 15th, 2009, by Jürgens

De seneste år har en ihærdig trio (periodisk en kvartet) udforsket nye nordiske dykkermål - gerne med noget jern på bunden. Og ikke langt fra basen i København ligger noget af verdens bedste vragdykning - nemlig Østersøen. Og vi havde fået kontakt til en der sejlede dykkere ud til de eftertragtede vrag.

Så afgang torsdag aften til en forlænget weekend sammen med P-dyk, hvilket er et meget praktisk navn, da ejeren hedder Patrik. Med den gunstige kurs på “Svesetas” var det naturligt at handle mad til turen i Sverige.


Da vi var inde at handle skulle Tom lige hente noget i bilen og jeg må indrømme at hjertet sprang et par slag over, da vi kom ud og så at bagdøren til dykkerbussen stod åben. Heldigvis var det “bare” Tom der havde glemt at lukke den - fy skamme.

Efter en temmelig intens jagt efter et sted, der ville servere aftensmad (gerne med bacon), i det smukke og hyggelige Ystad så vi pludselig en bil og trailer mærket P-dyk. Vi fandt vores mand og kørte med ham ned på båden - det så godt ud.


Vi fik os indkvarteret og bød høfligt vores kaptajn på en flaske humle med en anstændig styrke - og herefter var det tid til at krølle sig sammen, så man kunne komme på køjen og være klar til næste dags dykning.

Og sikke en dykkerdag. Let overskyet og nul vind. Vi havde 3 timers sejlads til vraget vi skulle dykke på - nemlig vraget af Ares.


På vejen fik vi planlagt lidt og skrevet planerne ned, så alt var i skønneste orden da vi hoppede i vandet til 40 minutters dyk på 33 meter. Efter vi var vel ankommet til vraget, kom der en torsk på +10kg og “hilste på”. Den havde mistet sit ene øje, så først svømmede den ind i Søren og i bar befippelse så ind i vraget - det var det sidste vi så til den.

Vi startede ved reserve skruen på dækket og så svømmede vi ned og så den “rigtige skrue” og tøffede lidt rundt og fik set ind i diverse gange og kahytter. Sigten var yderst fin på over 10 meter, så det var ganske let at orientere sig på vraget.

Andet dyk var stort set magen til her var vi dog ude at se lidt på de store master der lå ved siden af vraget ude på den lyse sandbund.

Vi skulle overnatte i en lille havn lidt uden for Trelleborg og det tog ikke lang tid at få bøfferne på grillen.

Og når vi nu er ved mad så var anden dykkerdag, der hvor turens hovedret blev serveret - vraget Bonita. Jeg havde kun været der én gang tidligere og glædede mig til at besøge vraget igen - denne gang med mere bundtid. Vi havde andre gæster med og måtte indskrænke os lidt.

Vores dykkerfærdigheder første dag havde dog givet et sådant indtryk, at vores kaptajn mente at danskerne godt kunne gå ned og binde på - og jo det kunne vi godt. Og her fremkommer den lidt mystiske overskrift. Tom fik en stor kæde med solidt tovværk hægtet omkring livet, den skulle så bindes på vraget og gøres fast til bundtovet.

Der var rimelig sø, så vi var glade for at komme i vandet. Vi startede hurtig vores nedstigning og kunne konstaterer moderat strøm - og det føltes som om vi aldrig nåede vraget. Og det gjorde vi heller ikke, men derimod bunden på 39 meter og intet vrag, men et fint spor efter bundloddet, som var et stort stykke jernbaneskinne. Søren og og jeg tog et godt tag i bundloddet og fulgte sporet. Da jeg næsten ikke kunne mere viste Søren mig at vi var ved vraget. Måske jeg ikke havde opdaget det fordi mit syn var begyndt at snævre sig lidt ind. Bagefter kunne jeg se at jeg havde haft et overfalde luftforbrug på ca. 50 l/min - og det straffer lidt på næsten 40 meters dybde.

profil-bonita.jpg

Vi fik loddet bakset op på vraget og bundet på med kæde og tov til overfladebøjen så skipper kunne binde på. Der var nu gået 12 minutter og de ville binde på efter 15 minutter.

Vores plan om at besøge skruen blev skrottet. Efter den omgang holdt vi os pænt på toppen af vraget og lidt i lasten og vi slappede lidt resten af vores dykkertid på 40 minutter. Søren fandt nogle glas til olielamper og generelt var der mange detaljer på det store vrag.


Efter lidt tiltrængt overfladetid planlagde vi at gå ned at se skruen på andet dykket. Skruen er på 40 meters dybde, men en stor del af den er begravet i bunden, så synet var ikke så imponerende. Det var det til gengæld at svømme igennem flere af lastrummene. Vi kunne også nå stævnen før vi gik op, og den giver et godt indtryk af vragets størrelse. Og det er et vrag der kræver mange flere dyk.

Vi havde en lang tur hjem for vi skulle først sætte dagsturisterne af og derefter tilbage til Ystad. På vej til Ystad tryllede Tom med bacon og svinemørbrad - Tom er og bliver baconkongen.

Tredje dykkerdag var igen med dagsturister. Planen hed Jacobus Fritzen, men det forhindrede vejret. med frisk brise. Vi tog vores første dyk på et ukendt vrag som muligvis kunne være et skib kendt som “Jørga”. Det lå på 40 meters dybdeog skulle være faldet en del sammen og ikke være så stort. Det viste sig også at være korrekt, da vi endelig nåede derned. På vejen derned var det så mørkt, at både Søren og jeg mente at det var på sin plads med lidt lys. Og da vi ramte bunden satte vi også en linehjul i bundtovet så vi kunne finde tilbage. Men det havde nok ikke været nødvendigt da vi først havde vænnet os til mørket var der faktisk ok sigt. Der var ikke meget vrag, men en stime fisk af en slags og det var et ganske spektakulært syn. Vi havde 25 minutters bundtid og det var faktisk nok.


Andet dyk blev henlagt til et vrag lidt tættere på land. Reklamen lød på et fint lille vrag med mange detaljer og en del store torsk. Det skulle vise sig at holde stik. Vraget var Pan og lå på ca. 20 meter vand. Selv om det var faldet en del sammen var der stadig mange detaljer. Skruen var der, og roret der gav et glimrende fotomotiv. Der var også en del ting spredt ud på bunden som gav lidt fotomuligheder. Og så var der torsk. Store torsk. Vi så vel over 10 torsk på over 10 kg. Men der var også andre der viste det, for vraget var fyldt med mistede pirke.




Men alt godt har en ende og sådan var det også på denne tur. Men det er ikke sidste gang jeg har været med P-dyk og Patrik, og hans meget hjemligt indrettede båd med både kakkelbord, marokkopude og nervøst velour i mængder og farver der kan gøre enhver  mandlig dykker lidt nervøs :-)

Magical Mystery Tour

Posted: august 31st, 2009, by Jürgens

Jeg ved ikke hvordan hun gør, men der er noget både magisk og mystisk over week-end turen til Hven. For lige meget hvor dårligt vejr dmi og andre velanskrevne vejrprofeter lover, så formår Rikke at finde en lille plet på Hven, hvor vi kan afvikle den traditionsrige sen-sommer tur i godt vejr.

Konceptet var som tidligere afgang fredag eftermiddag efter arbejde, aftensmad over bål/grill på Hven, herefter natdyk, en enkelt godnat øl (eller to), morgenmad i den skønne natur, formiddagsdyk, frokost og så hjem igen lørdag eftermiddag.

I lighed med tidligere var logistikken en udfordring, men pakning torsdag aften viste at det godt kunne lade sig gøre og så var det jo bare at effektuere den detaljerede plan.

Sammen med Tom hentede jeg båden fredag eftermiddag og så var det mod Rungsted. Mine begrænsede evner med en trailer efter Focus’en blev sat på en rimelig prøve da jeg skulle manøvrere rundt i et verdensmesterskab for den jolle der hedder en 470′er.

Nu skal det heller ikke lyde som om vejret var helt perfekt for der var lovet vind - meget vind. Heldigvis havde vi den i ryggen på vej mod Hven, men da vi ramte en skæv sø rejste der sig en mur vand foran båden og man kunne bare nå at tænke: “Det her er noget lo..”. Rikke kunne ikke flytte sig og tog imod hele bølgen - ca. 30 sekunder efter hun havde rost Hendriksens evner som skipper.


Vi var nødt til at sejle 2 gange og turen tilbage fra Hven i strid modvind uden læs i båden var på ingen måde komfortabel. Men vi fik alt og alle over og på campingpladsen. Og efter sidste hold ankom var maden næsten klar - den bedste måde at glemme en ukomfortabel sejltur.

Rikkes forkærlighed for ild vandt over lysten til natdyk, så vi var fem der gjorde klar til natdyk. Efter jeg havde lidt udstyrs udfordringer med regulator, lygte, blitz og backup lygte var Jens og jeg endelig klar. Vi skulle være i overfladen efter 35 minutter og havde max. 18 meter.


Jeg satte en kurs og så var det af sted. Ikke så snart var vi kommet ned før vi så den første ål. Den var ret nysgerrig og jeg fik et hæderligt skud af den. Da vi nåede 10 meter kom springlaget.
Lidt specielt denne gang, da jeg kunne se der var strøm under springlaget. Det var nu ikke meget, men lidt sjovt at kunne ligge og se strøm længere nede. Temperaturen faldt da vi kom under springlaget og det samme gjorde dyrelivet. 
Så vi vendte hurtigt om for at komme tilbage til lidt varme og mere liv. Vi svømmede langs kanten af ålegræsset og vi så også et par store - og hurtige - ål.

Vel oppe igen var det Tom, Rene’s og Bjørns tur til en tur i det mørke vand, mens Jens og jeg påtog os opgaverne som dykkerleder, standby dykker og bådføre såfremt der skulle blive behov for det.

Natdykket var overstået allerede omkring kl. 23, så der var tid til en hyggestund omkring bålet med en håndbajer.

Men vi havde alle haft en lang dag, så det var rart at komme på køjen, men i  min alder straffer øl før sengetid med flere ture op ad den varme sovepose i løbet af natten. Efter sigende var jeg ikke den eneste.


Det er svært at bage kanelsnegle på grill, men med den smukke udsigt over Øresund og den gode stemning gør det måske heller ikke så meget - for ned kom de, sammen med speltboller og andet godt. Malte havde fundet et brombær krat og forsynede os med friske brombær til  morgenmaden. Så er camping faktisk et ret ok koncept.

Nu var der jo også et dyk der skulle overståes. Og jeg fik endnu engang glæden ved at dykke med Jens. Og der var ønske om dybde, så kursen blev lagt stik nord og så var det ellers bare at give den pedal. Det var samme mønster som på natdykket. Intet at se dybere end 10 meter. Vi kom på ca. 22 meter før vi vendte om. Jens var ikke helt komfortabel og fik også suget pænt igennem på luft. Det er en god erfaring at kunne tage med derfra, for det vigtigste er at kende egne grænser og formåen.


På lidt lavere vand fik vi set en del yngel, men der var meget mere liv på natdykket. Mærkeligt at der faktisk er mere at se når det er mørkt.

Vel inde igen fik vi sendt næste hold af sted og vi kunne stå og hygge os i sol og læ før det var frokost. Og det er altid rart at få et par pølser fra grill.

Men ikke alt godt vare evigt og vi skulle have pakket og mod Rungsted og et verdensmesterskab i 470′er. Det var ikke nogen komfortabel sejltur - og der var to af dem. Men hjem kom vi.

Når man står og skal hjem lørdag tænker man, hvorfor bliver vi ikke til søndag. Men så træt jeg var søndag glæder jeg mig over at turen kun er fra fredag til lørdag. Og den tur glæder jeg mig allerede til i 2010.

Frisk blod

Posted: august 17th, 2009, by Jürgens

Endnu en af de dage, hvor turledelse nærmest kræver en ph.d. i meteorologi. Prognosen for vinden varierede fra sydøst til vest og fra 4-6 m/s til 10-12 m/s, så det var ikke let. For en sikkerheds skyld havde jeg fået tilladelse til at dykke i Karlstrup Kridtgrav. Beslutningen blev taget om  morgnen - det blev nordsiden af Hven, det velkendte næsten altid sikre stik.

Vi havde tre nye erfarne dykkere der skulle checkes ud, og danne sig et indtryk af klubben for at afgøre om de evt. havde lyst til at blive en del af klubben og de aktiviteter der er.

At få sat båden i vandet og omklædning foregik i let silende regn, men med imponerende godt humør - og det gør mange ting lettere. Udenfor havnen blev jeg noget i tvivl om min beslutning. Der var pænt store bølger der rullede mod os fra syd, så vi havde dem på tværs  på vej mod Hven. Jeg ville ikke have bebrejdet de nye, hvis de tænkte at den turleder, vaklede noget i sin beslutning af dykkersted og endte med at træffe den forkerte beslutning, men humøret var højt og både sejltur og dykkerhistorier var godt krydret med skumsprøjt.

Den forventede læ ved Hven, var ikke helt som jeg havde forventet, men der kunne dykkes og hurtigt var det første 3-mands hold med Jesper F, Frederik og Bjørn i vandet. Bundtiden var max. 40 minutter, med en max. dybde på 24. meter.  Vi havde glemt overfladebøjerne, så de skulle sende en dekobøje når de lå på sikkerhedsdeko.

Vi fik også sendt Tom og Hans Christian i vandet med samme instrukser. Herefter kunne Michael og jeg sidde i båden og fortælle flere historier.

Første hold kom til aftalt tid og straks efter kom Tom og Hans Christian. Vi fik dem alle op og så var det Michaels og min tur til en tur i suppen.

Vi startede på 10 meter med lige at lave en masketømningsøvelse - så var det på plads. Vi havde fået at vide at der var et kraftigt springlag på 15 meter og det var sk… koldt dybere end 15 meter.

Temperaturen faldt fra 17 grader til 11 grader når man kom under springlaget. En ganske stor temperaturforskel og vi blev heller ikke længe under 15 meter, da det både var køligt og der ikke var meget at se. Jeg fik dog set et par fine konk-snegle, der havde antennerne ude og kravlede af sted.

På 12-15 meter kæmpede vi lidt for at undgå en større forsamling af brandmænd der stille flød med strømmen og forsøgte at afsætte en lille signatur på vores overlæbe - men denne gang vandt jeg.

Vi fik også fodret de små havkarusser med muslinger og det er altid sjovt. Traditionen tro fumlede jeg med at få sendt en dekobøje til overfladen (tror kun det har fungeret 100%, da jeg skulle aflægge prøve til Advanded Nitrox), men vi kom da til overfladen til aftalt tid.

Jesper sejlede os meget elegant og behændigt tilbage til Rungsted i om muligt endnu større bølger end på udturen. Og efter endnu lidt bakken frem og tilbage med trailer lykkedes, det at få båden op og få den skyllet.

Det var måske ikke det optimale valg af dykkersted, men noget var gjort rigtigt for da dagen var omme havde klubben fået tre nye erfarne dykkere som medlemmer - og sådan slutter et rigtigt eventyr.

Med dykkercenter i Lillebælt

Posted: august 3rd, 2009, by Jürgens

Fjorten dages ferie uden dykning - krise! Udstyret blev pakket sammen med alt feriegrejet og Focus’en nåede med hastige skridt sit maksimum.

Ved et tilfælde var jeg kommet forbi et skilt i Skanderborg der henviste til et dykkercenter og efter et besøg på deres hjemmeside og et par opringninger, så var vi klar til en tur i Lillebælt.

Jeg har efterhånden oplevet lidt forskellige priser på ture med dykkercentre, men DKK 299 for to dyk i Lillebælt - det kan man ikke gøre indsigelser imod. Tilmed når det så inkluderer flasker og bly. Jeg havde mit store 2×12 sæt med og det fik jeg toppet op før vi tog af sted og så tog Ben (ejeren af centeret) en 12 liters og en dekanteringsslange med - bare for en sikkerheds skyld.

Vi var kun 3 ud over Ben og Lotte (ejer og kæreste) der skulle af sted. Vi kørte ned og satte båden i vandet ved slæbestedet, der ligger lige ved siden af Den Nye Lillebæltsbro - og denne søndag var vi bestemt ikke de eneste.

Det første dyk skulle være på en sunket kutter, der lå på ca. 27-29 meters dybde. Der var bøje på, så det var ganske let at finde.

Jeg har efterhånden prøvet en hel del som dykker, men det som stadig kan stresse mig og hæve min puls er strøm. Jeg ved ikke helt hvordan Ben gjorde, men der var ingen strøm, så det var bare om hurtigt at komme i vandet. Faktisk så hurtigt at Rikke ikke fik sin lygte med. Og der er mørkt, rigtig mørkt på knap 30 meters vand i Lillebælt. Men heldigvis er der rimeligt med lys i min lille back-up lygte, så med min store lygte og Rikke for enden af min back-up lygte gik det.

Vraget var ikke noget at skrive store historier om. Det var en temmelig forfalden gammel fiskekutter, der var en del garnrester på. Af for mig uforklarlige årsager stod der ingen fisk under vraget, men sådan er der så meget.

Men det var et godt dyk. Alt fungerede og det giver noget rutine at dykke på et vrag på næsten 30 meters dybde i Lillebælt.

Vores andet dyk skulle være ved Amoniakhavnen. Da vi kom derover var der stadig ingen strøm og en forespørgsel til et par andre dykkere bekræftede denne antagelse.

På de 10 minutter Rikke og jeg brugte på at blive klar, var der kommet så meget strøm at planen i sidste øjeblik blev ændret til, at vi bare skulle flyde med strømmen - alt andet ville også have været umuligt. Det blev en hastig tur over bunden og da vi var lidt uforberedet på den kraftige strøm steg og faldt vi også en del i vandsøjlen.

Tingene kan skifte hurtigt i Lillebælt, og det er en erfaring jeg vil tage med mig.

Organisering og service var i særklasse og der skal lyde en stor tak til Ben og Lotte, og det er helt sikkert ikke sidste gang jeg har været på tur med N.O.W. Diving.

Side: Foregående 1 2 3 ...6 7 8 9 10 ...21 22 23 Næste