Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Side: Foregående 1 2 3 4 5 6 7 8 ...21 22 23 Næste

Vapper

Posted: april 27th, 2010, by Jürgens

Hold da op for en week-end. En mere af den slags og jeg vil udvikle gæller. Forholdene til vragdykning i Danmark bliver ikke meget bedre end den netop overståede week-end.

Lørdag havde AV spurgt om ikke vi skulle en tur på Vapper med Dykkertaxa og det lød som en god plan. Forventningen i løbet af ugen gennemgik dog massive rutschebane ture, for hver gang man opdaterede dmi, ændrede prognosen sig. Men sidst på ugen indfandt stabile målinger sig, og de lovede praktisk talt fladt vand og høj sol. Mine forventninger blev i den grad skruet op, så jeg næsten var sikker på at blive skuffet, for det er ganske få dage om året vejret er så perfekt til dykning og så en lørdag.


Vi ankom til havnen i Dragør lidt over kl. 9.00 og der lå Niko’s monster af en RIB allerede i vandet. 2 x300 veltrimmede hypheste klar til turen i flot 4-takts trav. Flaskestativ både for og agter.
Jeg lider ikke af misundelse, men vil gerne udtrykke min uforbeholdne beundring for denne dykkerbåd. Og der var lidt sø på vej mod Vapper, men RIB’en pløjede uden problemer igennem og efter en komfortabel sejltur ankom vi til Vapper og gjorde os klar.

Sigten lovede rigtig godt, da vi uden problemer kunne se overbygningen 6-7 meter under overfladen. På med grejet og i suppen. Tom og jeg havde aftalt at prøve at finde maskinrummet ved at gå ned ad skakten foran styrhuset. Mit nye linehjul skulle her stå sin prøve. Der var flere luger vi kunne komme ind igennem, så det var bare at vælge. Vi kom ind et sted med forholdsvis god plads, men intet maskinrum. Rummet har jo nok ikke været brugt til fest for den ansatte, men måske til opbevaring af trawl eller bearbejdede fisk. Efter ca. 10 minutter ind i maven på Vapper vendte vi om, og her var jeg glad for at have en snor ud til det åbne. Boblerne havde revet rust ned fra loftet og sigten var blevet noget mudret, men vi fandt ud. Resten af de 40 minutter blev brugt omkring styrhuset, så vi vidste hvad vi skulle undersøge nærmere næste gang.

Da vi brød overfladen var vandet helt fladt og solen skinnede dejligt, så vi kunne suge lidt varme før næste dyk.

Men skal der sættes en finger på noget – og det skal der vel altid – så havde Niko glemt at få cacao med, så der var ”kun” varm kaffe. Og så selvfølgelig at vi var drevet at vraget, da Tom og jeg væltede i vandet. Det gav en lille træktur langs siden af båden :-)


Andet dykket skulle bruges til at komme over dækket, og ned at se lidt på skruen. Stadig et imponerende syn, og her får man lidt en fornemmelse af skibets størrelse, da det er muligt at svømme under skrueakslen. På vej tilbage over dækket blev der kikket i diverse skakte og luger. Da vi kom frem til styrhuset svømmede Tom ind og jeg måtte jo hellere følge efter. Der var lys forude, så det var målet. Men 190 cm fordelt på 100 kg med 2×12 på ryggen kan bare ikke komme igennem et vindue - så tilbage igen. Det var dog intet problem.

Tiden var gået hurtigt og vi skulle op igen. Snakken gik lystigt om hvad vi havde oplevet – og det er også en del af dykningen.


Turen hjem var en fornøjelse med de veltrimmede hypheste og det flade vand. Og en stor tak til Niko og hans genialle koncept, samt hans altid venlige og omgængelige væremåde.

Dette var i sandhed en fantastisk dykkerdag og mine tårnhøje forventninger blev til fulde indfriet, og der var en dykkerdag mere i vente dagen efter.

Seje tøser

Posted: april 19th, 2010, by Jürgens

Lørdag og søndag bød på praktiske øvelser i forbindelse med CMAS***, hvor der lørdag var lagt vægt på turledelse og forhold ved nødsituation.
I mange år har genbrug jo været meget populært, men da Ulrich og Bent kopierede Torstens og Kjelds turplan så kraftigt at flere felter ikke var blevet rettet, var det måske lige rigeligt :-)

Begge dage gik turen til Babylone Strand ved Humlebæk, og efter lidt langsom start lørdag kom vi endelig i gang. Første mand på det nådesløse skafot var Christoffer. Det er altid en sur tjans at være første mand, for der falder jo temmelig meget brænde ned og man kunne også tydeligt se at de efterfølgende dykkerledere havde taget flere af kritikpunkterne til sig. Christoffer slap for planlagte ”uheld” under sin dykkerledelse – bare for lige at komme i gang.

Herefter var det Mette, der måtte døje med en stand-by dykker, der opfordret af de onde instruktører, var gået på toilet uden at informere nogen og samtidig skulle håndtere en utrolig nysgerrig og videbegærlig Torsten, der stillede spørgsmål om stort set alt – hele tiden. Hun klarede dog det hele med myndighed og et smil.

Og sådan fortsatte ”uheldene” med at regne ned over dykkerlederne dagen igennem. Forudsætningen for at lære noget af sådan en dag med tætte byger af ”uheld” der regner ned over dykkerlederne er at alle lever sig ind i rollerne. Både figurrenter og dem der skal behandle figurrenterne.

Generelt levede alle sig fint ind i rollerne, men der vil jo altid være lidt forskel og enkelte der skiller sig ud. Sidste dykkerleder skulle på et båddyk håndtere en dykker der fik en hånd i skruen og en bådføre der ikke kunne tåle at se blod og besvimede. Dagens Oscar går til AV for en præstation ud over det sædvanlige med at simulere hånd i skruen. Skuespillet var så højlydt og livagtigt at tilfældige forbipasserende på stranden ville have tilkaldt en ambulance, hvis ikke et par af dem på land havde stoppet dem. Og vi lå trods alt i en båd ca. 500 m fra land i kraftig fralandsvind.

Søndag var opgaven at finde rundt – både med og uden kompas. Der var flere der for den ”gode trænings” skyld valgte at gennemføre øvelsen et par gange og efterhånden kom de fleste igennem, både med og uden kompas.

Et hold valgte dog virkelig at tage udfordringen op. Gang på gang fumlede Mette og AV rundt og hver gang med ukuelig gå-på-mod til en tur mere. Efter utallige forsøg kom prøverne i hus – den sidste ved at sætte lidt elastik i målområdet (selv den hårdeste instruktør kan blive blød om hjertet). Efter den pragtpræstation valgte tøserne lige at slutte af med en distancesvømning på 1000 meter med fuldt udstyr anlagt – når man gør det, er man en satans sej tøs, på den rigtig fede måde, og de fik uden kamp den virtuelle fidusbamse for week-endens præstation.

Billeder fra turen kan ses her. Og de lovede billeder af dobbeltsæt på hovedet kommer forhåbentlig næste week-end, hvor jeg ikke glemmer kameraet, begge dage.

- der er også koldt på bunden

Posted: marts 16th, 2010, by Jürgens

Endelig var vandet blevet lidt blødt og vejrudsigten lignede noget, man med en smule entusiasme godt kunne kalde acceptabelt til en kuttertur ud i Østersøen med Pdyk.

Vi kunne lige klemme alt vores grej og 8 personer sammen i en kassebil og stationcar og så gik turen ellers mod Ystad.


Et par stykker kendte allerede rumlen og da alle tog godt fat fik vi hurtigt båden pakket og var klar til afgang før planmæssig afgang kl. 9.00.

Kursen blev sat mod vraget af Moltke. Og det glædede alle sig til, da det var et nyt vrag for alle. Turen på godt 1½ time blev brugt til at hygge og fortælle røverhistorier i den varme kahyt - og så få klædt om til rigeligt med varmt tøj før tørdragten blev krænget ud over.

Det var nu ikke helt vindstille så skipper bad om at vi gjorde os klar før vi ankom, da vi sejlede med  bølgerne på vej ud, og dermed ikke rullede så meget. Selv om vi ikke alle havde fået “søben” så fik vi gjort os klar med stageflasker og et par stykker skulle også have scooter med.

Vi havde et fromt håb om at vandet på dybden var lidt varmere end i overfladen, men nej. Én sølle grad fra top til bund på 32 meter.

Men det det kolde vand havde dog den fordel at vi havde rigtig god sigt. Vraget var rigtig flot med mange fine detaljer. Umiddelbart var der ikke mange fisk, men da jeg som ene mand dykkede helt ned ved stævnen, stod der en stor stime småtorsk. Det var rigtig flot. På et tidspunkt bad Søren mig kikke op og fra 25 meters dybde kunne vi se båden i overfladen - sådan skal dykning være.

Vi havde planlagt med max. 35 minutter på bunden for at undgå for meget deko og efter ca. 30 minutter var vi klar til at påbegynde opstigningen. Kulden var så småt begyndt at trænge igennem flere lag tøj og mine dejlige nye tørhandsker.

Vi undgik ikke et 3 minutters sikkerhedsstop og vel oppe igen kunne Tom bekendtgøre at han ikke kunne mærke sine fingre mere, og ikke mere var helt så kategorisk afvisende overfor et par tørhandsker.


Efterhånden som de andre kom op og fik krænget udstyr og dragt af, var stemningen at vi gerne ville have et vrag lidt tættere på land. Imens krøb de mest kolde sammen under hvad der var tilgængeligt af tøj nede i den ellers varme kahyt.

Så kursen blev sat mod et vrag kaldet “Pannan” på ca. 20 meters dybde. Op til flere fik “fintænkt” på den ca. 1 times sejlads til vraget.

Vel fremme var det på den igen. Jeg vil indrømme, at efter at have fået varmen i kahytten var tanken om at springe det andet dyk over temmelig nærliggende, men sådan er en rigtig dykker ikke. Så på med grejet og i suppen.

På trods af rigeligt indtag af Torstens kæmpe Toblerone garneret med vingummibamser (en klassiker) for at give lidt energi, så frøs jeg inderligt under stort set hele dykket. Det forhindrede mig dog ikke i at se en kæmpe maskine der stod ret på bunden med hele vraget faldet sammen rundt om. Det var sjovt at se maskinen, der var indtaget af en betragtelig mængde torsk - flere af dem i en størrelse så det ikke var givet på forhånd hvem der eventuelt skulle være frokost, torsken eller mig. Vi fortsatte videre rundt på vraget og under diverse vragdele gemte der sig masser af torsk. Der gik lidt sport i at finde dem og det holdt den værste kulde på afstand.

Men efter en ½ time var det nok og vi søgte mod overfladen - og den varme kahyt. Jeg har et par ting jeg ikke er fuldstændig vild med i forbindelse med dykning. En af tingene er at entre en kutter i oprørt hav. Nu ikke fordi havet var i vildt oprør, men en enkel hvid skumtop i ny og næ var der. Det gik dog over al forventning, og det var forhåbentlig den lille dæmon der gik på pension der.

Tilbage var kun sejlturen ind før endnu en dejlig kuttertur med Patrik og Pdyk kan tilføjes logbogen. Rart at have startet forårets forhåbentlig mange dyk på en god måde.

Smølfer kan ikke se skrubber

Posted: marts 7th, 2010, by Jürgens


Dette var min anden - og lidt mere seriøse - test af mine nye “smølfefingre” og jeg må sige, at det er en stor nydelse, faktisk i en sådan grad, at det nærmest må være usundt på en eller anden måde.

De har dog en ulempe - de gør nemlig skrubber usynlige. Da vi alle fem kom op, fortalte de andre om alle de skrubber der var, og hvordan de havde taget fat i dem, fordi de var lade i det kolde vand. Jeg havde ikke set en eneste. Det eneste jeg så var en lille pisling af en doven ålekvabbe.


Men bortset fra ovennævnte lille uhensigtmæssighed var det rart endelig at komme i noget “blødt” vand. Jeg tror at vi alle trængte til at få banket lidt dykkerrust af kroppen, så turen var helt uformelt henlagt til Trykkerdammen ved Helsingør, og et par friske tøser fra mit CMAS*** hold havde valgt at hoppe i suppen med den dynamiske trio på denne smukke og kolde forårsdag. Ingen speciel dagsorden bortset fra lidt træning i at opsende deko-bøje (room for improvement) og håndtere en stageflaske. Og så lidt kompassvømning for at finde det efterhånden ikke eksisterende “Padi-vrag”.

På trods af fem menneskers gode intentioner fandt vi ikke vraget, præstationen var dårlig, men det var til at leve med ikke at finde vraget.


Efter dykket havde AV en Fernet Branca og at stå der i solen og glæde sig over at have været i vandet var simpelthen fantastisk. Hvor jeg dog elsker at dykke.

Side: Foregående 1 2 3 4 5 6 7 8 ...21 22 23 Næste