Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Side: Foregående 1 2 3 4 5 6 7 8 ...21 22 23 Næste

Jern kære jern

Posted: maj 22nd, 2010, by Jürgens

Om muligt tegnede  vejret anden dagen af denne 4 dages vragsafari endnu bedre end første dag. Sol og fladt - hel fladt vand.

Men der er traditioner der skal holdes i hævd på dykkertur med drengene, så der var om ikke “rigeligt med smør” så rigeligt med bacon, der kunne indtages på vej mod Nicomedia. 117 meter jern der i dag ligger der udelukkende for min fornøjelses skyld.

Efter et par timer ankom vi til positionen og det kan ikke overraske det store at en lokal klub også havde fundet vej til denne vragperle. Ingen problemer vi blev bundet fast til dem og snart var vi klar til at hoppe i suppen.

Helbredsbarometeret stod ikke på perfekt men acceptabelt, så for at mine trommehinder ikke skulle sprænge som champagnepropper lavede jeg en langsom nedstigning og mødte de andre nede på vraget. Det var jo lige til at gå til. Sigt på +10 meter og lastrum man kunne dykke ned i. Og minsandten om ikke man kunne svømme fra lastrum til lastrum, da man uden problemer kunne se lyset fra det næste lastrum når man lå dernede. I praksis kunne stort hele vraget penetreres fra for til agter. På vejen kan man jo se lidt på maskinen, hvor det er muligt at komme ret dybt ned omkring den - men det kræver kontrol over afbalanceringen hvis andre også skal have bare lidt ud af det, og det fik de.

Tiden går hurtigt når man hygger sig og pludselig havde vi 15 minutters deko, så det var tilbage til tovet.

Heldigvis bandt Tom os ikke af og oppe igen gik snakken lystigt om dette fantastiske vrag. Nu skulle der bare gå et par hurtige timer, så vi kunne komme derned igen.

Andet dykket var ikke meget anderledes fra første dyk, dog svømmede vi nok lidt mere inde i vraget end udenfor. Jeg havde lidt mindre deko end de andre og da de kom op kunne de fortælle at et par fra den anden båd havde ligget og små slåsset på tovet. Vi fik ikke ende på historien, men det var ikke ikke det at skændtes jeg tænkte mest på efter to fantastisk dyk og en frydefuld 2 timers sejltur mod land på en Østersø, der var fladere end en pandekage.

Vel overflødigt at nævne at sejlturen hjem foregik på dækket med en pilsner i hånden.

Patrik dryppede dog lidt malurt i bægeret og forberedte os på knap så godt vejr dagen efter - uden at ville nævne forventet vindstyrke.

Bind mig

Posted: maj 21st, 2010, by Jürgens

Pinsen byder på en tur på u-båds massakren syd for svenske Öland. En rimelig slem Bronchitis der havde sat sig på lungerne fik næsten lagt mig så meget ned at dykning ikke syntes muligt, men lidt mirakel medicin fra doktoren har fået mig på højkant - og godt for det, for første dag bød på helt fladt vand og i skrivende stund ser anden dagen ud til at blive lige så god.

Første dyk blev planlagt til “Direktor Reppenhagen” med 37 meter til bunden. Vel i vandet var det ned af torvet og sikke et syn der mødte os. Vores plan var at starte med at gå ned at se skruen, men den første “ende” vi mødte var stævnen, så dermed var planen ændret. Søren og jeg dykkede rundt og ned og kom ind og så mandskabsrummene - og vi svømmede ind og rundt, tilmed uden at hvirvle for meget op. Tiden går hurtigt når man hygger sig og pludselig skulle vi op fra første dyk. Tom og Torsten lå lidt længere oppe af tovet og da Søren og jeg startede opstigningen for en djævel i Tom og han piskede ned og bandt os af.

Oppe på båden forventede Tom nok gruppens hyldest for at have reddet og for at skulle ned at binde af, vi andre synes lidt han var et fjols for vi skulle have to dyk. Det har efterfølgende medført temmelig mange gode kommentarer - faktisk ved en hver given lejlighed.

Torsten havde desværre mistet sit lygtehoved samt fået sig meget vand ind på første dyk, at andet dyk ikke rigtig var en mulighed - surt.

På andet dykket nåede vi ned at se skruen og et par lastrum mere. Det er i sandhed et fantastisk vrag, og så med helt fladt vand.

Så sejlturen ind blev brugt til at fortælle løgnehistorier, få en pilsner og  bare tænke livet er godt. Og i morgen skulle blive endnu bedre - både med vejr og vrag. Kan næsten ikke vente.

CMAS*** i Lysekil

Posted: maj 6th, 2010, by Jürgens

Denne week-ends dykkeri var henlagt til Lysekil i Sverige. Der skulle som minimum aflægges prøve i dybdedyk og bjærgning med neddykning til 10 meter som en option.

En lille gruppe, der langsomt var vokset satte onsdag aften kursen mod Lysekil for at opleve lidt ”blomsterdyk” med det lokale dykkercenter før resten af holdet ankom torsdag aften.


Med en efter min mening passende hastighed til trailerkørsel (den svenske Polis ser måske lidt anderledes på det - mere om det senere) ankom vi til Lysekil ved 21-tiden onsdag aften og efter lidt sight seeing (læs faret vild) i området fandt vi campingpladsen og vores hytter. Rart at kunne nyde en enkelt blå cola før sengetid.


Torsdag var det tidligt op fra køjen og få lidt morgenmad før kursen blev sat mod Lysekil by. Vi fandt centeret og så på lidt alt for dyrt ”dykkerslik” før vi klædte om og gjorde os klar til at se på, hvad Lysekil kunne under vandet.

Og Lysekil kunne vise et par hummere, men dykket var ikke prangende. Vi løb for hurtigt tør for klippevæg og havde en del af dykket på sandbund, men hvor der tabes et slag skal et nyt vindes. Batterierne i min blitz havde jeg glemt at lade – argggggghhhhhhhhh, så ingen billeder fra under vandet.

Først fik vi dog en rigtig sløj frokost på den lokale grill snask. Fiskeforretningen have ikke åbent, så i mangel af bedre.

På andet dykke skulle vi på nøgensnegle jagt. Det var godt nok sidst på sæsonen, men det var et forsøg værd. Vi fandt nøgensnegle med tilhørende æg, så mission completed.

Og det var da et par ordentlige klepperter. På størrelse med en halv knyttet hånd. Æggene er rigtig fine. Det ligner nærmest rosenblade der står og svajer i vandet.

Vel inde igen glædede jeg mig til at komme tilbage til hytten og måske få en lille lur, og her satte tøserne trumf på med meldingen om, at de lige snuppede et 3. dyk ved havnen. Der er altså meget dykning i de to tøser.

For at alle skulle have dragtgas nok til dagen efter blev der lavet en kraftig chilli con carne til aftensmad. Den blev spist i etaper efterhånden som de sidste ankom til lejren. Og dagen efter lød det til, at alle havde rigeligt med dragtgas.


Fredag lagde vi hårdt ud med dybdeprøver. Der skulle laves luftberegninger og dykkerplaner – der skulle holdes. Ikke noget med computerdyk i dette tilfælde. Før man overlader sikkerheden til et lille stykke elektronik er det vigtigt at kende lidt til baggrunden for de algoritmer som computeren benytter, samt have en ide om sit luftforbrug, samt hvilke begrænsninger det kan give.

Uden at gå i detaljer vil jeg sige at eleven på mit første dybdedyk mestrede den teoretiske del uden problemer, men udførelsen gik ikke så godt. Faktisk gik det så skidt at han besluttede at stoppe på uddannelsen til CMAS*** dykker. En klog beslutning. Vedkommende havde forsøgt at forcere forløbet med en masse dyk på kort tid, samt yderligere stort set spritnyt udstyr. Erfaring og rutine kan ikke købes, men kun dykkes. Jeg er sikker på at han kommer videre med sin dykning og når der står lidt mere erfaring i logbogen vil han blive en fremragende CMAS*** dykker. Til min store glæde fik vedkommende efterfølgende et par gode rekreative dyk med klare forbedringer af teknikken.

Andre havde også haft problemer og jeg fik om eftermiddagen lov til at lave et dybdedyk med en elev der skulle have sit andet forsøg med dybdeprøven. Og det gik helt uden problemer. Men det var lærerigt at høre hvad der gik galt første gang. Det var hverken manglende erfaring eller færdigheder, men mængden af små ting der gik galt og til sidst havde opbygget så meget stress at hjernen simpelthen ikke kunne håndtere alle de små ting på samme tid. Det gav mig stof til eftertanke.

Min dykkercomputer (it is good to be the instructor!) tillod mig at lave endnu en dybdeprøve denne gang med to elever. Vi var alle tre bundet sammen (som forskrifterne siger). Ikke et setup jeg elsker – slet ikke. Og det gik da også galt. Jeg blev viklet ind i en mellemline og under forsøget med at vikle mig ud troede en af eleverne at jeg simulerede oxygen-narkose. Hvad jeg selv følte at have kontrol over, kan for andre ligne en panik situation. Bestemt også værd at tænke over.


Traditionen tro sluttede tøserne lige af med et rekreativt dyk – ekstra. Men så var det også blevet tid til en diskret lille bøf.

Lørdag kunne ikke leve op til fredagens pæne vejr, så planerne om bjærgeprøve blev ændret til rekreativ dykning med fokus på træning af teknik og opsendelse af deko-bøje.
Under vandet var vejret jo stadig fint og jeg fik presset et dyk ind med en af mine faste makkere. Det er altså god dykning når man 20 meter fra land har en væg der falder til ca. 33 meter og herfra skråner bunden ca. 30% mod dybet. Der var ikke voldsomt meget liv, men jeg elsker det der lidt golde undervandslandskab kombineret med det lidt dunkle lys der er på 30 meter.


Hen på eftermiddagen blev vejret rigtig fint og da vi stod og grillede på terrassen var vejret rigtig godt – faktisk så godt at vi hurtigt fik drukket de sidste øl. Og jeg påtager mig det fulde og hele ansvar, da det var mig der skar den sidste kasse væk. Undskyld. Tom forsøgte at kompensere med indkøb af lidt lokal mellan öl.
Håber at jeg vinder lidt respekt ved at have medbragt til irish coffee.


Søndag bød på høj sol og ingen vind. Perfekt til dykning – eller bjærgeprøve. Efter jeg havde haft mine udfordringer med at få lagt en bøje ud på 20 meters dybde var det bare at komme i gang.
Kun 1 prøve ud af 7 måtte laves om. Det kalder jeg dygtige elever. Kan ikke helt lade være med at føle lidt stolthed som instruktør.


Der er ikke noget som frokost i det grønne, når vejret er helt perfekt. Og sådan var den søndag, hvor vi desværre skulle hjem. Har noteret mig at max. hastigheden for kørsel med trailer i Sverige er under 110 km/t. En lokal sherif kikkede pludselig ind gennem sideruden og lod mig nådigt slippe for yderligere tiltale, da jeg slap speederen og kom ned på en mere acceptabel hastighed.

Dette er kun anden gang jeg afholder CMAS*** kursus, men konceptet med at tage nogle dage til Sverige, vil nok blive kopieret ved fremtidige kurser.

Tak til turledelsen, for god planlægning og forplejning.

Flad Østersø

Posted: april 28th, 2010, by Jürgens

Anden del af denne fantastiske dykker week-end, startede med en opringning til AV om hun var interesseret i den ekstra plads der var hos Pdyk. Med søvning stemme fik hun gryntet ja, og så var det ellers bare med at komme i hug.

Vi fik fyldt flaske til hende, og da hun for at udfordre logistikken havde forlist sine bilnøgler skulle hun også hentes. Men når den handlekraftige kvartet lige skifter et gear op, så kan vi noget, og vi ankom i god tid før afgang kl. 10.00 på havnen i Ystad og kunne hjælpe fortroppen med at pakke båd.


De gode oplevelser på Vapper dagen i forvejen havde næsten ikke nået at bundfælde sig, men vi tunede langsomt ind på dagens dykning da Patrik lovede over 15 meters sigt  – og igen – fladt vand og høj sol.

Kursen blev sat mod Moltke, som skulle besøges igen. Forhåbentlig havde nogen skruet op for varmen.

Når vejret er så perfekt kan jeg godt miste lidt fokus under omklædning, og for mit eget vedkommende blev det også lidt noget rod, at få alt grejet på med stage flaske og kamera. Det med kameraet kunne nu have været ligegyldigt for en af knapperne havde sat sig fast, så ingen billeder fra Moltke.

Bunden er på 33 meter og toppen vel på 27-28 meter og allerede fra ca. 10 meter kunne man skimte vraget – sådan.

Jeg dykkede rundt med AV og vi kom lidt ind i stævnen for bagefter at svømme ned mod agter. Denne gang så jeg roret (rattet), der stod ca. midt på skibet, sunket ned gennem dækket. Det var ikke intakt, men fint at se den halvdel der var tilbage.

Efter at have set lidt på agterskibet svømmede vi langs styrbord side frem mod stævnen og her opdagede AV et par ordentlige torsk, der stod inde i vraget.

Nok var temperaturen skruet op på 5 grader, men efter 35 minutter var det på tide at finde mod overfladen.

Det var ikke meget jeg fik brugt min stage, men håber at det kan tælle som et advanced nitroxdyk, så jeg har logget nok advanced nitrox dyk før mit trimix kursus.

Ikke fordi de ca. 5 minutters deko var komfortable, men der er nu noget specielt ved at ligge på. 6 meter, når vandet er fladt og man kan fornemme solens stråler.


Vel oppe igen, fik solens stråler lov til at varme en op før andet dykket, for fleres vedkommende krydret med en lille lur.

Andet dykket skulle være på Pan. Et vrag vi havde gode erfaringer med. Der skulle findes torsk efter princippet: ”nok se – ikke røre”. Og Pan skuffede ikke. Der stod flere rigtig fine torsk på vraget.


Der blev også tid at komme rundt og se agterstavnen og roret (rattet) der står helt fint. Vi kom også forbi reserveskruen, så det var igen et fint dyk på Pan. Men nu har jeg også været der, og det vil nok ikke være første prioritet på kommende ture.

Igen var det fantastisk at bryde overfladen med høj sol og fladt vand. Det kan jeg godt blive afhængig af – måske endda mere end var

Side: Foregående 1 2 3 4 5 6 7 8 ...21 22 23 Næste