Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Side: Foregående 1 2 3 ...15 16 17 18 19 20 21 22 23 Næste

Size does matter

Posted: februar 13th, 2008, by Jürgens

Vi bor på værelse 13 og det er den 13. februar, og ikke fordi jeg overtroisk, men jeg håber godt nok, at de hvalhajer er der.

 


Det var op kl. 6 for at indtage en glimrende morgenmad og så ned til det sted, hvor vi skulle sejle ud til hvalhajerne. Først skulle vi registreres og herefter fik vi tildelt 2 BIO-guider, som er de autoriserede guider, der tager turister med ud til hvalhajerne. BIO er en forkortelse for “Butan (Philippinsk for hvalhaj) Interaction Officer.”

Det er et meget prestigefyldt og eftertragtet job blandt lokale. Der er kun 25 både der må sejle ud med turister og højest 7 turister på hver båd. Og bådene må max. lede efter hvalhajer i 3 timer. Da vi så spurgte om der ikke var illegale både, blev der prompte svaret “nej, for det er jo ulovligt”. Hvor kunne verden være et fantastisk sted at leve.

Der var ikke så mange turister i dag og dermed heller ikke så mange både, men man fornemmer at de virkelig først og fremmest vil passe godt på disse store dyr og så naturligvis den indtægtsmæssige guldgrube dette er. Stor ros.

Og så fik vi også lige indskærpet: ” at nok se, men ikke røre”. Og ingen foto med blitz, da det kan være med til at skræmme hvalhajerne.

Og når det så samtidig toppes op med, at der er stor respekt bådene imellem, så hvis en båd har fundet en havlhaj, så sejler en anden båd ikke hen og dumper sin turistlast samme sted. Tilmed fik vi en enkelt gang at vide, at vi ikke måtte hoppe i, for en anden båd skulle have mulighed for at se den hvalhaj vi lige havde spottet. For vi havde jo lige set en. Tænk sig hvis der var den respekt andre steder også – som f.eks. Egypten.


Nå, men efter berettiget skamros til de lokale, her lidt om selve oplevelsen.

Det var noget andet end jeg havde forestillet mig. Jeg havde forestillet mig, at vi blev dumpet og så svømmede rundt med nogle hvalhajer til vi ikke gad mere, men sådan er det ikke. Bådene sejler rundt og spotter efter dem og når de så har spottet en hvalhaj er det bare hurtigt i suppen efter BIO-guiderne, og så pludselig kommer der en HT-bus svømmende lige neden under dig. Stille og roligt. Typisk kan man følge den 1-2 minutter før den forsvinder og så er det op i båden igen. Første gang var jeg ikke helt skarp nok på det koncept.

Men heldigvis så vi 8 stk den dag. og det er en rigtig fed oplevelse at svømme med så stort et dyr, der på ingen måde giver indtryk af at være påvirket af en flok snorklere der dykker ned ved siden og foran den.

Heldigvis skal vi have en ny tur med disse havets HT-busser igen i morgen.

I skrivende stund har jeg lige fået 1½ times massage til de sædvanlige rimelige priser, og sidder på terrassen med havet i baggrunden og en kølig pilsner indenfor rækkevidde. Livet er godt.

Vulkan-Trekking

Posted: februar 12th, 2008, by Jürgens



Nogle gange er forventningens glæde den største. Vi blev hentet af vores turarrangør på hotellet, og måske her gik det lidt op for de selvfede og bedre vidende danskere, hvad det var for et projekt de havde kastet sig ud i, da de med begejstring have accepteret en foreslået vulkan-trekking. Men han fik da overtalt et par stykker til at købe nye og bedre sko til turen. Jeg holdt dog fast i mine Teva sandaler – og det fungerede rigtig fint.

Vi fik shoppet de sidste småting såsom vand og lidt snacks til turen, og så var det ellers af sted med en af de lokale busser til det sted vi skulle starte. Og det gik faktisk fremragende til at starte med og vi tog pænt hensyn til Rikke’s astmatiske bronchitis med vores rimelige tempo. Men vores guide vil nok ikke blive husket for de ofte og lange pauser.

Efter små 1½ time skruede han bissen på og terrænnet blev noget barskere, hvor en machete kunne have gjort god
gavn så man kunne have ryddet vejen lidt. Nu brugte vi vores bare ben – med det resultat det nu giver af småskrammer. Efter godt og vel 3 timer nåede vi ”Camp 1”. Før aftensmaden fik vi tilbudt en kop ”copbee”, hvilket viste sig at være en kop kaffe. Flere af de lokale kan ikke udtale ”F” og erstatter det med en blanding af ”B” og ”P”. Herefter slog vores guider vores telte op og begyndte at lave aftensmad til os, samt prøvede forgæves at tænde et bål med vådt brænde. Resultatet var ikke imponerende. Ligeledes var det heller ikke specielt imponerende at de lovede soveposer kun fremgik af voucheren fra turarrangøren, men desværre ikke i virkeligheden. Hvis sandheden skal frem er det faktisk ikke bare koldt på toppen, men også på vejen derop. Vi frøs med anstand, men de medbragte øl, var (desværre) riemlig kolde.

Vi fik lidt at spise og efter 3 timers hård trekking smager meget – læs alt – faktisk rigtig godt.

Jeg kan lige så godt sige det som det er. Jeg troede ”Solid Rock” var et nummer med Dire Straits og ikke en madras. Og hvem kan ikke undvære en nats søvn efter kun en nat til at komme sig over en rejse på 30 timer. Vi var pressede.

Efter en nats (manglende) søvn var det meningen, at vi skulle fortsætte bestigningen, men tøserne ville hellere blive i campen og få lidt mere ikke søvn. Tom og undertegnede startede yderligere bestigning af vulkanen næste dag kl. 6.30, men ret hurtigt indså jeg, at dette ikke handlede om vandring, men om klatring, og her gik min grænse, og jeg sagde fra. Tom protesterede ikke voldsomt.

På vejen ned gik vi og sludrede lidt med vores guide og han spurgte til vores videre tur. Da vi fortalte at vi skulle til Donsol og se på Hvalhajer sagde han at vi også skulle tage ud at se på ”pireblies”, hvilket frit oversat til først engelsk ”Fireflies” og dansk ”ildfluer”. Den fangede jeg ikke første gang.

Det betød, at vi var tidligt tilbage og vi fik arrangeret, at vi kunne komme tidligere til Donsol. Her sidder vi så nu og hygger os efter en times massage til omregnet DKK 35 kroner, aftensmad på arrangørens regning, og en flaske 5 års lagret rom og 3 poser chips til omregnet en flad tier.

Og i morgen står den på hvalhajer, og de er her – så forventningerne er tårnhøje. Og vi vil ikke skuffes.

Turen til Philippinerne - rejsen derud

Posted: februar 11th, 2008, by Jürgens

Vi skulle godt nok tidligt op (kl. 4.00) for at komme af sted og indcheckningen i Kastrup var lidt kaotisk, og det kunne godt allerede give lidt sved på panden, da vi skulle med 4 forskellige fly for at nå vores endelige mål i Legaspi, og der var ikke lagt megen tid til flyskift undervejs, men vi stolede på vores rejsearrangør fra Jysk Rejsebureau.

Alt gik efter planen og alle fly gik præcis til tiden, tilmed hvor der var lotteri på indrigsflyet fra Manila til Legaspi. Måske SAS kunne tage det op for at rette op på deres lidt skrantende image og passagertal. Ikke mindst hvis de skal konkurrere med Cathay som vi fløj med fra London til Hong Kong. Et overlegent entertaimnent center, og uovertruffen service. Faktisk var jeg efter 11 timers flyvning ikke nået igennem alt det jeg gerne ville se på entertaiment centeret. Og jeg havde ellers frygtet de 11 timers flyvning noget.

Som planlagt blev vi hentet i lufthaven og kørt til et glimrende lille hotel, hvor det var rart at få et bad og så bestilte vi en massage for at få løsnet de lidt stive muskler efter næsten 30 timers transport. 1 times massage for omregnet DKK 60. Pengene slår fint til herude. Specielt da Tom og jeg til vores udelte begejstring så, at det lokale bryg på 6,9% kunne erhverves for DKK 4 på den lokale restaurant. Det bliver en god tur det her.

Og Tom fremskaffede også en 12 års lagret rom og en pakke af de lokale chips der løb op i hele DKK 40 og smagte som en drøm. Sådan skal ferie være.

Lige nu sidder vi og venter på at blive hentet, så vi kan komme på vulkan-trekking tur. Det skal nok blive godt. Det lader ikke til at blive svært at komme på nettet så forhåbentligt kommer der flere rejseberetninger.

Karlstrup Kalkbrud

Posted: februar 6th, 2008, by Jürgens

Hvorfor i alverden har vi ikke gjort det noget oftere? En ½ times kørsel fra København ligger et glimrende dykkersted - tilmed hvor det ikke er nødvendigt at skylle dragten efterfølgende, og naturen er smuk.


Så da vinden ikke var til at komme ud på de vilde vover, var jeg faldet over dykning i Karlstrup Kalkbrud og ikke mindre end 8 andre synes også, at det var en god ide - herunder et par stykker fra week-endens basic nitrox kursus.

Pakningen var hurtigt overstået, da det er strengt forbudt at have båd med. Fremme ved kalkbrudet fik vi hentet nøglen hos den lokale skovløber, som jeg have talt med et par dage forinden både for at tilladelse og høre lidt om “god takt og tone” på stedet. Det er tilladt at køre helt ned til kanten og læsse udstyr af,

men derefter skal bilerne tilbage på parkeringspladsen. Alt fiskeri i forbindelse med dykning er forbudt. Dykkerne og lystfiskerne skal tage hensyn til hinanden. Alt sammen lyder jo helt rimeligt.

Jakob var et par uger tidligere styrtet på snowboard, men var med som supporter og et helt naturligt valg som dykkerleder.

Jeg var på første hold og skulle dykke med et helt nyt medlem Morten. Morten er uddannet erhvervsdykker og jeg må indrømme at rutinen slog igennem. Han var godt nok hurtigt klar. Men det blev jeg også efterhånden og vi kom i vandet. Æv, sigten var dårlig. Ikke mere end højst 2 meter, så det var ganske svært at orientere sig.

Men hurtigt startede underholdningen med krebs der enten flygtede ved at tage “svømmetag” med halen eller stillede sig i kamp position med kløerne fremme.

Efter sigende skulle der kunne findes 14 meter, men vi fandt kun 9 meter. Det gjorde vi i nogle render der var ca. 2 meter brede og ret sjove at svømme i. Et andet hold så en stor ørred og de kunne komme helt tæt på den.

Vel oppe igen steg begejstringen til uanede højder, da Søren kunne diske op med Lone’s bag - mums.


Dagens ubetingede mandfolkepræstation stod Martin Ungstrup for. Dykning i våddragt. Han kunne dog også berette at det havde været ret koldt, men heldigvis lyste hans altid gode humør tydeligt igennem.

Som sædvanligt når vejret og selskabet er godt, og der intet hastværk er, så gik det ikke for hurtigt med at pakke sammen, men vi var da inde i klubben allerede omkring kl. 14.

Det er ikke sidste gang jeg har dykket i Karlstrup Kalkbrud - forhåbentlig med bedre sigt næste gang.

Side: Foregående 1 2 3 ...15 16 17 18 19 20 21 22 23 Næste