Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Side: Foregående 1 2 3 4 5 6 7 8 ...21 22 23 Næste

Sommertogt med Bolette Munkholm – Uge 29, 2013

Posted: juli 29th, 2013, by Jürgens

Tilbage i vinteren 2012/2013 dumpede der en mail ind fra Dansk Sportsdykker Forbund, om at man kunne komme med som gæst på Nørresundby Sportsdykkerklubs kutter ”Bolette Munkholm” og det tog ikke min faste makker Tom og mig mange minutter at booke 2 uger på 2013 sommerens togt til Sydnorge.

Og endelig kom den dag hvor vi skulle møde op i klubhuset, pakke vores grej og sætte kursen mod Norge. Spændingen var stor, da vi nærmede os Nørresundby. Hvordan var de nu, dem vi skulle dykke med? Kunne vi komme overens med dem? Hvad skulle vi mon spise ombord o.s.v. Men der gik ikke mange sekunder fra vi ramte klubhuset til snakken gik og der blev pakket grej. ”Bolette” var sejlet i forvejen, så vi skulle med færgen og vel ankommet til Kristiansand kl. 03.00, ville et par toldere lige byde os velkommen ved at konfiskere 9 rammer øl og NOK 3800. Det gjorde på ingen måde noget godt for mit humør – slet ikke.

Men efter vi kom over og så kutteren og fik pakket al vores udstyr steg humøret voldsomt igen. Det må have krævet en arbejdsindsats af bibelske dimensioner at indrette den kutter til at 12 mennesker rimeligt komfortabelt kan bo ombord, og så tilmed også dykke fra den. For stort set al indretning er lavet med dykning for øje. Som gæst forstår jeg godt at klubbens medlemmer er stolte over ”Bolette”.

Os nye fik en briefing og gennemgang af hvordan skibet virker og hvordan der dykkes, og det var lige efter min bog, med stor fokus på god organisering og sikkerhed.

Efter de sidste var kommet ombord lørdag, sejlede vi til Tømmerstøe for at få vores første dyk. Ikke vildt og voldsomt, men for at komme i gang og se at alt udstyret virkede som det skulle – og det gjorde det.  Det var et stille og roligt dyk på en væg der gik ned til ca. 10 meter, og der gik vel ikke mere end 3 minutter før den første hummer var spottet. Det blev også dykkets eneste, men det var en glimrende velkomst. Ellers bød dykket på den største samling af frit svømmende blåstak jeg har oplevet.

Og nu kan jeg snart ikke vente på dags 2 dykning.

Og dag to levede helt op til forventningerne. Der var lidt vind, så vi sejlede ind i en bugt for at dykke på en gammel vandflyver. Den lå spredt i 4 stykker på 22-32 meter vand. Sigten var helt og aldeles fantastisk på nok omkring de 20 meter – det er ganske enkelt fantastisk dykning. Andet dykket blev på den væg hvor vi havde lagt til og Tom og jeg tog en tredje mand (Thomas) med, der gerne vil på 50 meter, men selv med en lidt aggressiv svømning til sidst, så fandt vi ”kun” 47 meter. Væggen var virkelig flot, og der var masser at se – ikke mindst når man lagde hovedet tilbage og så mod overfladen og man svagt kunne skimte solen.

Maden ombord på ”Bolette” er et helt kapitel for sig selv. Her diskes op med grillet kalveculotte og lignede ting og sager, men efter en hel dags dykning er det jo en kendt sag at dykkere godt kan tage fra.

På dag 3 sejlede vi mod Mandal og lagde til ved en tidligere Natomole. Rygterne talte om et vrag af en mindre fiskekutter eller pram helt inde ved molen på ca. 20 meter vand. Mine forventninger var moderat beherskede, men dykkes skulle der – og heldigvis. Der lå en rimelig stor trawler, der kun har ligget der et års tid, så der var stadig mange fine detaljer. Det var muligt at komme ind i lasten og se en smule af maskinen, roret sad tilbage, skruen var der og i det hele taget var det et fremragende på 22-32 meter. Og havde sigten været god på dag 2, så var den jo nærmest uendelig her. Og det gjorde at man få meter fra vraget kunne se en væg, der faldt til uendelig. Helt klart målet for dyk 2. Flere var nede på +50 meter plus, bl.a. dem jeres skribent og her fandt vi et nyt vrag. Ikke stort og nok heller ikke særlig interessant, men på ca. 60 meter ligger der en robåd på hovedet. Den er ca. 15 meter lang, men mere ved vi heller ikke, da vores max. Dybde var ca. 10 meter højere.

Dagens redning stod Daniel for, da hans maske røg overbord, men en snarrådig indsats og et frygtløst hop uden maske ned blandt en stak brandmænd reddede masken – det er godt arbejde.

Vejret var ikke helt med os til de store udflugter, men det blev til en tur til ”An-Mer-Mar” – og den har godt nok fået tæsk på klipperne. Sjældent har jeg set så smadret et vrag, men det forhindrede os ikke i, at komme lidt rundt inde i det der var tilbage af vraget. Vi fandt også en havtaske, der lå og hyggede sig oven på vraget. Vores andet dyk tog vi på en væg inde i en lille bugt – og den bedste beskrivelse er: ”Pænt uden at være prangende”.

Som tidligere skrevet er maden ombord et kapitel for sig selv. Den er rigelig og god, og som regel også med dessert og her lykkedes det faktisk Peter at få ild i bananen, hvilket medførte en del latter.

Med et stop på en næsten ikke eksisterende torpedobåd var vi nået frem til turens hovedret – vraget af ”Seattle”. En kæmpe klods der ligger fra 22 meter til 72 meter og er 130 meter langt. Vraget har i tidernes morgen kostet flere dykkere livet, senest to danske dykkere i 2010, hvor det kun har været muligt at bjærge den ene. Det blev en udfordrende dag, hvor Bolette var ved at drive af vraget, diverse mindre udstyrsdefekter, men det lykkedes alle at få et godt dyk på ”Seattle”

Om aftenen er der mole-hygge med diverse røverhistorier og en enkelt lys øl bliver det også til. Og når man så sidder og ser ned på dækket kan man indse at dykningen virkelig har flyttet sig. Der står 11 dobbeltsæt og en enkelt 15 liters flaske, alle sæt med vinge.

Sidste dag bød også på et dyk på ”Seattle” og nærmest traditionen tro når Tom og jeg er på tur sammen hoppede han i vandet uden blybælte. Vi havde planlagt et offensivt luftdyk til 55 meter og var kommet i vandet med 2 stages og var 15 meter nede af tovet, da Tom rykkede i tovet og jeg vidste med det samme, hvad der var sket. De tre der lå på deko må have troet at vi var pænt åndsvage – først fuld fart på ned og 10 sekunder senere fuldt fart op. Da vi så endelig fik dykket vores dyk kom vi ned på 55 meter og så svalegangene på siden af skibet. Og her kan man virkelig se hvor meget Seattle er faldet sammen. Da skibet sejlede kunne man her gå oprejst – nu kunne en dykker ikke være der når man lå ned. Bare rolig det blev ikke forsøgt, men vraget har virkelig sat sig.

Eftermiddagen blev brugt til at slentre rundt i byen og nyde en gammeldaws isvaffel med 2 kugler til NOK 45 – ikke en sport jeg kommer til at dyrke særligt ofte. Hos den lokale fast food pusher koster en pizza NOK 179 og en ”Vegetar Special” NOK 189 – den skal i særklasse være speciel og være serveret på maven af en nøgen Claudia Schiffer for at kunne retfærdiggøre den pris.

Uge 29 var fantastisk, selskabet var i top, dykningen var rigtig god med de udfordringer som lidt vind gav, og maden var så absolut glimrende – og ikke mindst yderst næringsrig. Nu er det bare at vente på ny besætning og se hvad der kommer til at ske i uge 30.

Traditioner

Posted: maj 31st, 2012, by Jürgens

Efter et års pause (den første siden 1994) hvor jeg slog mine folde i det store udland, var det tid til at deltage i klubbens årlige prestigetur til Strömstad. Alt var ved det gamle med organisering, kørsel og indkøb at ting som vi i forvejen havde rigeligt af i klubben. Og så alligevel var der små ændringer. Tom og jeg planlagde med et par tekniske dyk og der var flere med som jeg aldrig havde set før. Vi blev enige om at rulle lidt tidligere af sted og kom dermed også lidt tidligere frem. Traditionen tro blev en sund og nærende aftensmad indtaget på restaurant “Utsikten” lidt nord for Göteborg. Vel fremme var det tid til et par pilsnere før vi gik på køjen.

Torsdag var der planlagt dyk ved vendepladsen på Saltö. Der var flere ganske “rustne” folk med som lige skulle have checket om udstyret passede og holdt tæt. For dem der var i dykkerform var det muligt at blive sejlet ud til det lille skær udfor Saltö. Og det var her Tom og jeg ville prøve at finde 60 meter. Så vi blev sejlet ud og hjulpet udstyr på og så var det bare at give den pedal mod bunden. Det var nu ikke så let - for der var sandbund der skrånede ned, men efterhånden fandt vi 60 meter og en fantastisk klippevæg. Her var stor nøgensnegel, masser af fine bevoksninger med dødehåndskoral, søanemoner, sønelikker og andet godt. Det var virkelig flot. Opstigningen sad lige i skabet med trinvis deko og hele eksekveringen af dykket ville have gjort min tek-instruktør stolt. På vores sidste deko-stop på 6 meter så vi en rigtig fin stenbider.

Vel oppe igen var det næste pars tur - og Tom og jeg havde gjort hvad vi kunne for at skrue forventningerne helt op. Desværre havde den ene problemer med ørene og dykket blev kun på 2 minutter til 1½ meter - surt. Om eftermiddagen var det tid til dykning på lidt lavere vand for at se om vi ikke kunne spotte en hummer eller to. Men der var ingen hummere, men et glimrende fiskeliv og en masse store taskekrabber, så alle var glade.

Folk der kender min fremtoning vil vide at jeg ikke er nogen kostforagter - slet ikke. Men med tre forskellige slags kød til hovedret måtte jeg alligevel give op. Der var så meget mad at det tangerede madsvineri. Folk skal være mætte, men der må være en grænse for hvor meget kød der skal være - og hvor meget der må kasseres fordi det ikke bliver spist.

Fredag havde skulle vi på eventyr ud i skærgården. Vi ville forsøge at finde en ø med et lille skær hvor vi tidligere havde haft god dykning. Efter lidt sejlen rundt omkring fandt vi den lille ø, hvor der er perfekt plads til kompressorer og super dykning. Man skal dog enten svømme lidt eller blive sejlet ud til det lille skær der ligger lige under overfladen ud for øen.

Jeg havde mit første dyk med et par nye medlemmer, der endnu ikke havde så mange dyk under vesten. Da certifikatet kun gav lov til max. 12 meter holdt vi os (næsten) til det. Det forhindrede os ikke i at se hummer og masser af taskekrabber. Tom og jeg havde lovet at give den uheldigge makker til ham der havde problemer med ørene et godt dyk her. Og som sagt så gjort. Vi fik et fantastisk dyk med store hummere, nøgensnegle, fiskeliv, flot landskab og hvad dykket ellers kunne byde på. Eneste mangel var en havkat som vi havde set på stedet for at par år siden.

Planlægningen gjorde at jeg også måtte have et tredje dyk. Det blev koldt - rigtig koldt. Der gik hul i min dragt - ganske enkelt slidt op. Efterfølgende kunne der stikkes en finger igennem, så ikke noget at sige til at jeg virkelig tog vand ind, men ellers et fint dyk. Hjem og få tørret dragten, og så skulle der nødlappes. Heldigvis havde Tom et par lapper, og jeg fik lappet så resten af turen kunne gennemføres.

Lørdag bød på endnu et par dyk ved vendepladsen  på Saltö. Det er glimrende dykning, men efter min mening også lidt uambisiøst ikke at sejle ud og finde nogle gode skær. Men Tom og jeg fik et dyk til 45 meter, hvor vi så en kongekrabbe. Den var stor - rigitg stor. Min luft smagte dårligt og mit dyk kørte ikke rigtigt så vi steg lidt op, men helt godt blev det aldrig. Der skal skiftes filter i den kompressor. Mit andet dyk var med vores to eleverog det var et udemærket dyk - dog uden det helt store.

Søndag var vi kun fire der ville dykke. Vi havde alle muligheder for noget fantastisk og det så yderst lovende ud. Stedet vi fandt var dog mere interessant oven vande end under vandet.Oven vande kom sælerne nemlig helt tæt på og kikkede nysgerrigt på os. Under vandet kedelig sandbund uden noget. Alle fire var enige om, at det var en gylden spildt chance.

Det var en traditionsrig tur på mange måder - ikke mindst det gode vejr, den yderst fine dykning og det gode humør, men et par af de andre traditioner kunne måske godt justeres.

Fossen

Posted: maj 9th, 2012, by Jürgens

Jeg må indrømme, at jeg er blevet ganske forelsket i en lille campingplads i nærheden af Lysekil. Hytterne er ikke den vilde luksus, men de ligger hyggeligt og har de faciliteter der er nødvendige. Den helt store begejstring skyldes dykningen og de forhold der er ved dykningen, men mere om det senere.

Egentlig var vi 11 der skulle af sted, men sygdom reducerede gruppen til 10 forventningsfulde dykkere. Der er lidt forarbejde der skal laves før sådan en tur i form af indkøb, pakning, samt at få fundet det rigtige udstyr frem. Det er prøvet et par gange før, så det gik uden de store problemer. Og det at have det rigtige udstyr med, samt at have lidt organisation på tingene gør at turen forløber med færre problemer - og sådan blev denne tur også. Så der var afgang alt for tidligt fredag morgen med ankomst til smukke Fossen omkring frokost fredag.

Vejret var dejligt med sol og næsten ingen vind, så efter at have pakket ud kørte vi ned til den nærmest perfekte dykkerbase. Dejlig blødt græs næsten ned til hvor du går i vandet, et afsides sted til vores to kompressorer og læ for evt. vind hvor man klæder om. Når man så endelig kommer i vandet foregår det ved at man stille og roligt kan gå ud på sandbund, der fortsætter ned til ca. 12 meter. Her kommer en væg der går ned til ca. 30 meter.

Mit første dyk var med Jørgen, der skulle lege lidt med tørdragt. Efter en del tid med hovedet nede og fødderne oppe blev “koden” knækket og der kom styr på afbalanceringen - desværre vidste det sig at være en semi-tørdragt, så vores dyk blev ikke så langt. Men vi nåede at se en fin lille nøgensnegel.

Mit andet dyk blev med Malene der også var ude at teste ny tørdragt. Her var dragten tæt og efter et par forsøg på at komme ned fik vi et fint dyk, hvor vi så dagens eneste hummer.

Aftensmaden var forberedt hjemmefra, så det var bare at varme chillien - der var intet behov for at varme op under røverhistorierne, der kom helt af sig selv efter en Irish coffee. Da alle havde været tidligt oppe var der stemning for at komme tidligt på køjen.

Lørdag var der både vind og vand fra oven og alle stod og skuttede sig nede ved dykkerstedet (der på utallige opfordringer igen Fossen). Da flere af deltagerne ikke havde set Lysekil besluttede vi at tage en afstikker til den lokale dykkerpusher i Lysekil, og så satse på at vejrudsigten holdt og der kom sol og lidt mindre vind senere på dagen.

Og det klarede op og vi kunne starte dykningen. Jeg fik et par gode dyk med nøgensnegle på begge dyk. Men generelt var der stor begejstring for dagens dykning. Flere kom op med store smil og kunne berette om meget fin dykning. Så stemningen var høj, da vi satte os til bordet for at indtage bøffer. Og en mindre del af selskabet fornøjede sig med røverhistorier og en lille en til halsen før vi gik i seng - for sent.

Personligt tog det mig et stykke tid at erkende at søndagen kaldte, men efterhånden var der ingen vej uden om. Vi fik morgenmad, gjort rent og satte så kursen mod Jordfall et par kilometer væk for at få et dyk før vi skulle hjem. Jordfall er et flot dyk, men knap så dybt - kun op til ca. 20 meter. Men der er masser at se på. Vi så pighvarre, hummer, taskekrabbe, blåstak, etc.

Det er en lang tur - ikke mindst hjem, men det er besværet værd. Vi havde en dejlig tur med fantastisk dykning.

Blå 1. maj

Posted: maj 2nd, 2012, by Jürgens

Nu er der nogenlunde lige så meget socialist i mig som der er hund i hundekiks, så derfor droppede jeg uden de store kvaler de socialistiske bannerføres forherligelse af egne resultater og evner (det er altså svært ikke at grine) i Fælledparken den 1. maj, og kørte efter endt arbejde en tur til Trykkerdammen ved Helsingør. Godt nok havde meteorologerne lovet middel vind fra øst, så forventningerne var ikke skruet for voldsomt op. Men vejrguderne spillede åbenbart meteorologerne et lille puds for Øresund lå næsten helt blank foran os. Så med skyfri himmel og en dejlig lun vind, var det bare at få dragt og grej på og komme i vandet.

Mentalt var det svært at iklæde sig op til flere lag undertøj, den tykke polarinderdragt når man samtidig står og kampsveder, men vandtemperaturen har endnu ikke rundet de to-cifrede grader, så det skulle nok være besværet værd med lidt sved før vandet blev ramt. Jeg skulle dykke med vikingen Martin, der modigt iførte sig sin våddragt og dagens lektion stod på dykning til 18 meter. Så for at det hele ikke skulle gå op i svømning blev vi sejlet ud til en bøje  der var placeret på ca. 10 meter vand.  Her hoppede vi i vandet og steg ned langs linen. Vi forstyrrede et par flade der hastigt flygtede - i modsætning til koldere perioder, hvor de bliver liggende på bunden og stoler på camouflagen.

Mit kompas har opsagt sin stilling og er gået på pension i fast position - det gør ikke navigation lettere, men efterhånden fandt vi de 18 meter og vi kunne vende om og sætte kursen mod land. På vej mod land fandt vi det lille vrag af “Twin” og på den måde vidste jeg at vi var på nogenlunde ret kurs. Vi kom ikke helt i land før Martins manometer venligt gjorde opmærksom på at overfladen og ubegrænset luftforsyning kaldte.

Så vat det andet holds tur til at forstyrre de stakkels flade. Det er jeg hel sikker på, at de fik gjort, men selv med et fungerende kompas var der rigeligt plads til forbedring i navigationen. Det positive er naturligvis den appetitgivende svømmetur i overfladen samt - er jeg ganske sikker på - en notering af hvornår deres ærbødige skribent fejlnavigerer og en venskabelig kommentar ganske udiskret kan smides den anden vej.

Sidste hurdle der skulle overkommes før den velfortjente pizza kunne indtages hos Big Ben i Espergærde var at få slæbt båd - og ikke mindst motor - op igen. Det kan godt ske at det er en dejlig motor med rigelige hypheste, men for dælen hvor er den rockertung.

Så jeg valgte på denne smukke solskinsdag at holde en ganske solidarisk blå 1. maj sammen med dykkerkammerater i Øresund.

Side: Foregående 1 2 3 4 5 6 7 8 ...21 22 23 Næste