Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Sommertogt med Bolette Munkholm – Uge 29, 2013

Tilbage i vinteren 2012/2013 dumpede der en mail ind fra Dansk Sportsdykker Forbund, om at man kunne komme med som gæst på Nørresundby Sportsdykkerklubs kutter ”Bolette Munkholm” og det tog ikke min faste makker Tom og mig mange minutter at booke 2 uger på 2013 sommerens togt til Sydnorge.

Og endelig kom den dag hvor vi skulle møde op i klubhuset, pakke vores grej og sætte kursen mod Norge. Spændingen var stor, da vi nærmede os Nørresundby. Hvordan var de nu, dem vi skulle dykke med? Kunne vi komme overens med dem? Hvad skulle vi mon spise ombord o.s.v. Men der gik ikke mange sekunder fra vi ramte klubhuset til snakken gik og der blev pakket grej. ”Bolette” var sejlet i forvejen, så vi skulle med færgen og vel ankommet til Kristiansand kl. 03.00, ville et par toldere lige byde os velkommen ved at konfiskere 9 rammer øl og NOK 3800. Det gjorde på ingen måde noget godt for mit humør – slet ikke.

Men efter vi kom over og så kutteren og fik pakket al vores udstyr steg humøret voldsomt igen. Det må have krævet en arbejdsindsats af bibelske dimensioner at indrette den kutter til at 12 mennesker rimeligt komfortabelt kan bo ombord, og så tilmed også dykke fra den. For stort set al indretning er lavet med dykning for øje. Som gæst forstår jeg godt at klubbens medlemmer er stolte over ”Bolette”.

Os nye fik en briefing og gennemgang af hvordan skibet virker og hvordan der dykkes, og det var lige efter min bog, med stor fokus på god organisering og sikkerhed.

Efter de sidste var kommet ombord lørdag, sejlede vi til Tømmerstøe for at få vores første dyk. Ikke vildt og voldsomt, men for at komme i gang og se at alt udstyret virkede som det skulle – og det gjorde det.  Det var et stille og roligt dyk på en væg der gik ned til ca. 10 meter, og der gik vel ikke mere end 3 minutter før den første hummer var spottet. Det blev også dykkets eneste, men det var en glimrende velkomst. Ellers bød dykket på den største samling af frit svømmende blåstak jeg har oplevet.

Og nu kan jeg snart ikke vente på dags 2 dykning.

Og dag to levede helt op til forventningerne. Der var lidt vind, så vi sejlede ind i en bugt for at dykke på en gammel vandflyver. Den lå spredt i 4 stykker på 22-32 meter vand. Sigten var helt og aldeles fantastisk på nok omkring de 20 meter – det er ganske enkelt fantastisk dykning. Andet dykket blev på den væg hvor vi havde lagt til og Tom og jeg tog en tredje mand (Thomas) med, der gerne vil på 50 meter, men selv med en lidt aggressiv svømning til sidst, så fandt vi ”kun” 47 meter. Væggen var virkelig flot, og der var masser at se – ikke mindst når man lagde hovedet tilbage og så mod overfladen og man svagt kunne skimte solen.

Maden ombord på ”Bolette” er et helt kapitel for sig selv. Her diskes op med grillet kalveculotte og lignede ting og sager, men efter en hel dags dykning er det jo en kendt sag at dykkere godt kan tage fra.

På dag 3 sejlede vi mod Mandal og lagde til ved en tidligere Natomole. Rygterne talte om et vrag af en mindre fiskekutter eller pram helt inde ved molen på ca. 20 meter vand. Mine forventninger var moderat beherskede, men dykkes skulle der – og heldigvis. Der lå en rimelig stor trawler, der kun har ligget der et års tid, så der var stadig mange fine detaljer. Det var muligt at komme ind i lasten og se en smule af maskinen, roret sad tilbage, skruen var der og i det hele taget var det et fremragende på 22-32 meter. Og havde sigten været god på dag 2, så var den jo nærmest uendelig her. Og det gjorde at man få meter fra vraget kunne se en væg, der faldt til uendelig. Helt klart målet for dyk 2. Flere var nede på +50 meter plus, bl.a. dem jeres skribent og her fandt vi et nyt vrag. Ikke stort og nok heller ikke særlig interessant, men på ca. 60 meter ligger der en robåd på hovedet. Den er ca. 15 meter lang, men mere ved vi heller ikke, da vores max. Dybde var ca. 10 meter højere.

Dagens redning stod Daniel for, da hans maske røg overbord, men en snarrådig indsats og et frygtløst hop uden maske ned blandt en stak brandmænd reddede masken – det er godt arbejde.

Vejret var ikke helt med os til de store udflugter, men det blev til en tur til ”An-Mer-Mar” – og den har godt nok fået tæsk på klipperne. Sjældent har jeg set så smadret et vrag, men det forhindrede os ikke i, at komme lidt rundt inde i det der var tilbage af vraget. Vi fandt også en havtaske, der lå og hyggede sig oven på vraget. Vores andet dyk tog vi på en væg inde i en lille bugt – og den bedste beskrivelse er: ”Pænt uden at være prangende”.

Som tidligere skrevet er maden ombord et kapitel for sig selv. Den er rigelig og god, og som regel også med dessert og her lykkedes det faktisk Peter at få ild i bananen, hvilket medførte en del latter.

Med et stop på en næsten ikke eksisterende torpedobåd var vi nået frem til turens hovedret – vraget af ”Seattle”. En kæmpe klods der ligger fra 22 meter til 72 meter og er 130 meter langt. Vraget har i tidernes morgen kostet flere dykkere livet, senest to danske dykkere i 2010, hvor det kun har været muligt at bjærge den ene. Det blev en udfordrende dag, hvor Bolette var ved at drive af vraget, diverse mindre udstyrsdefekter, men det lykkedes alle at få et godt dyk på ”Seattle”

Om aftenen er der mole-hygge med diverse røverhistorier og en enkelt lys øl bliver det også til. Og når man så sidder og ser ned på dækket kan man indse at dykningen virkelig har flyttet sig. Der står 11 dobbeltsæt og en enkelt 15 liters flaske, alle sæt med vinge.

Sidste dag bød også på et dyk på ”Seattle” og nærmest traditionen tro når Tom og jeg er på tur sammen hoppede han i vandet uden blybælte. Vi havde planlagt et offensivt luftdyk til 55 meter og var kommet i vandet med 2 stages og var 15 meter nede af tovet, da Tom rykkede i tovet og jeg vidste med det samme, hvad der var sket. De tre der lå på deko må have troet at vi var pænt åndsvage – først fuld fart på ned og 10 sekunder senere fuldt fart op. Da vi så endelig fik dykket vores dyk kom vi ned på 55 meter og så svalegangene på siden af skibet. Og her kan man virkelig se hvor meget Seattle er faldet sammen. Da skibet sejlede kunne man her gå oprejst – nu kunne en dykker ikke være der når man lå ned. Bare rolig det blev ikke forsøgt, men vraget har virkelig sat sig.

Eftermiddagen blev brugt til at slentre rundt i byen og nyde en gammeldaws isvaffel med 2 kugler til NOK 45 – ikke en sport jeg kommer til at dyrke særligt ofte. Hos den lokale fast food pusher koster en pizza NOK 179 og en ”Vegetar Special” NOK 189 – den skal i særklasse være speciel og være serveret på maven af en nøgen Claudia Schiffer for at kunne retfærdiggøre den pris.

Uge 29 var fantastisk, selskabet var i top, dykningen var rigtig god med de udfordringer som lidt vind gav, og maden var så absolut glimrende – og ikke mindst yderst næringsrig. Nu er det bare at vente på ny besætning og se hvad der kommer til at ske i uge 30.

1 Response to Sommertogt med Bolette Munkholm – Uge 29, 2013

  1. roofing Types

    roofing Types…

    Jürgens.dk » Blog Archive » Sommertogt med Bolette Munkholm – Uge 29, 2013…

Leave a Reply