Det er jo både godt og skidt at kun fem personer (heraf to gæster) ønskede at bruge en forlænget week-end ved Lysekil for at opleve lidt god dykning, dykkerteknisk træning, god mad, godt selskab, godt øl og rigeligt “Lös Godis”. Det gode består i, at organisering og logistik mildest talt er til at overskue, det dårlige er selvfølgelig at kun 3 personer fra klubben ønskede at deltage - og heraf hører de to til den hårde kerne. Det gør mig oprigtigt bekymret for om der er nok dykkere i klubben af det jeg vil kalde “den brede middelklasse” - nemlig de dykkere der ikke går så meget op i udstyr og teknisk dykning, men bare gerne vil en tur i vandet i ny og næ og have nogle gode oplevelser både socialt og dykkerrelateret.

Nå, men efter lidt brok og bekymringer så lidt om turen. I lighed med tidligere ture havde Tom og jeg handlet i Metro og pakket trailer onsdag aften. Traileren var blevet placeret  på underste parkeringsdæk i det fjerneste hjørne på min arbejdsplads for overnatning til torsdag, hvor der så var afgang. Da jeg ankommer til arbejde torsdag morgen og vil parkere ved siden af traileren er den der ikke - mit hjerte både sprang et par slag over og galoperede helt vildt. Koldsveden sprang frem på panden, men heldigvis helt uden grund. Traileren var bare flyttet til et andet hjørne, men det var chokterapi af den effektive slags.

Tom og jeg kunne rulle mod Lysekil med trailer ved 16-tiden torsdag og det gik stille og roligt mod nord af E6. Ved Uddevalla var vi klar til lidt aftensmad. Efter at have handlet lidt godt øl hos Systembolaget (til overraskende rimelige priser og stort udvalg) gik jagten ind på aftensmad. Eneste mulighed var Restaurant “Den Gyldne Måge”. Det er ringe mad. En sur gammel hestemule i noget der minder om en overskåret brugt badesvamp - hvad f….. er det der gør at de har gjort det til et prestige projekt at enhver form for konsistens, smag, ernæring, fibre er klinisk renset fra det de nok selv vil kalde en burgerbolle.

Mørket var faldet på og vi var tæt på målet ude på de små veje, da et eller andet pludselig viste sig i bilens lyskegle. Lidt tættere på kunne vi se, at det var en elg.  Det er et stort dyr - rigtig stort. Heldigvis kom vi ikke i nærkontakt, men det var turens første naturoplevelse.

Vel fremme og efter vi havde fundet nøglen til vores hytte var det tid til en enkelt humle - eller måske to. Og svenskerne kan godt lave øl, bare mærkeligt at de så har regler der gør at det kun kan købes i specielle forretninger.

Fredag startede vi ud med et stille og roligt dyk ud for Fossen Camping. Det var glimrende, men desværre blev sigten ret dårlig når vi var dybere end 20 meter. Men vi fik da set et par hummere eller tre. Og det kan man vel også kalde en naturoplevelse. Men det var nu mere på den store græsplæne foran selve campingpladsen at de næste store naturoplevelser. Der avr en stor ræv der gik rundt og jagede mus og på et tidspunkt var den vel kun 25-30 meter væk. Og lidt senere gik der 3 stykker råvildt rundt ude på græsplænen. Og så skoven rundt om, der stod i sine bedste efterårsfarver. Det var smukt. Og Steen havde fået indyndet sig hos en lokal svensker og vupti havde vi et stykke hjemmerøget skinke. Mums hvor det var godt.

Den somørbrad der blev viklet ind i bacon og grillet var også smuk. Ikke mindst da den fik selskab af ovnstegte kartofler og svampesauce. Toppet op med irish coffee til dessert var det faktisk ganske svært at bevare pessimismen, Steen Pipper gav lidt teori om udstyrskonfiguration over “kaffen” og hurtigt gik snakkken og fordele og ulemper.

Lørdag var det så tid til at omsætte  teori til praksis. Så vi rullede hen til Jorfall og hoppede i vandet for at træne svømmestil og helikopter-vending. Man kan aldrig træne sin svømmestil nok. At ligge godt i vandet (trim) og have en god svømmestil (frog kick) kan være med til at reducere ens luftforbrug, samt gøre at man undgår at hvirvle for meget op - og dermed kan give ens dykkerkammerater bedre sigt.

Steen gav god feed-back og vi fik alle lidt at arbejde med. Vejret stod på dejlig sol, så vi rullede ind til Lysekil for se lidt på byen (læs: hente mere lös godis) og få et dyk i havnen. Og der var også lige en anden ged der skulle barberes. Første dyk med 2 deko-gasser. Ikke fordi der var nødvendigt, men fordi det skulle trænes. Og der er plads til mere træning - meget mere. Men det var ikke så skræmmende som frygtet. I vandet er der ingen problemer, men på land er det jo ikke blevet lettere - specielt fordi jeg ikke selv kan hægte begge flasker på. Det skal nok komme med træning og øvelse.

Vejret var stadig smukt og det blev til en tur til Fiskebäckil. En smuk by, hvor der helt sikkert er voldsomt gang i den om sommeren. Ærgeligt at mange af husene var feriehuse - det gav byen et lidt spøgelsesagtigt præg.

Det var bøffer i størrelse XL til aftensmad - og der var nogen der helt sikkert fik deres proteinbehov dækket.

Vi var ikke gode til at komme  om morgnen, så vi kunne kun presse et dyk ind søndag. Vi kørte til en lille parkeringsplads - fik et apr fif fra et par gamle dykkergubber og så var det i vandet - endnu engang med hele pivtøjet. Sand sand og mere sand. Men pludselig kom der sten og klipper og dermed også hummere og hummerfælder. Endnu var der ikke noget i fælderne, så vi så 4 flotte hummere.

Så var der bare turen hjem. Vi kørte over Tjörn og Orust og hvor er det dog et smukt land - måske vi skulle have kæmpet lidt mere for at beholde det. Men vi er jo heldigvis velkomne som gæster og vi vil givet komme igen.

Posted: 10|14|10 at 13:03. Filed under: Dykkertur, Dykning.
Comment | Trackback