Duelighedstegnet i eftersøgning
Efter et veloverstået ophold i det jyske på et par måneder kun afbrudt af en enkelt dykkerweekend var det på tide at genoptage dykningen igen. Dragten var blevet lappet hist og pist og udstyret generelt fået en kærlig hånd.
Og da IBM’s dykkerklub så annoncerede en tur til “Robert” var det jo bare at komme af sted, sammen med et par af mine sædvanlige makkere. Vejret kunne ikke rigtigt beslutte sig til om vi skulle dykke eller ej, men vi besluttede at prøve - og heldigvis. Ikke meget vind, ingen strøm og kun et par enkelte byger - og ikke da vi klædte om.
Vandet var ikke helt fladt, men det var en acceptabel tur mod “Robert”. Vi fik hurtigt udslag på ekkoloddet, men første forsøg havde ikke fået fat i vraget - det skulle andet forsøg have gjort ifølge det der gerne skulle have været pålidelige kilder.
I gearet og i vandet. Som sagt ingen strøm, så det var bare at følge tovet mod bunden og vi fandt et fint anker, men intet vrag på 39 meter. Lys var der jo ikke meget af og sigten var hæderlige 2-3 meter. Jeg magtede næsten ikke at skulle op igen og af med udstyret op i båden og så forsøge igen. Jeg spændte linehjulet på og så var det jo bare at starte. Der lå lidt småting der godt kunne stamme fra et vrag og indikationer på at der kunne have været enten dykkere eller lystfiskere i overfladen tidligere - tomme øldåser.
Efter jeg havde svømmet ca. 25 meter med linehjulet tænkte jeg at hvis jeg begyndte at cirkle måtte det vel dukke op - og ja. Pludselig var der jern foran. Vi fik fastgjort linehjulet til vraget og så var det jo bare at få fat i det næste linehjul, så vi kunne komme rundt på vraget.
Det er kun mit 3. besøg på “Robert” men jeg er begyndt at danne mig et indtryk. Denne gang kom vi helt frem til stævnen. Det er et vrag man kan have mange dyk på - og det skal vi forhåbentligt også have.
Tilbage til bundtovet igen. Der var ingen strøm, så jeg tog chancen og lod mit linehjul sidde på til næste hold. Samtidig bad jeg til at de ikke havde bundet båden på bundtovet.
Vi havde jo brugt lidt tid til at finde vraget, så dekoen straffede lidt med 15 minutter. Intet problem når vandet er 15 grader.
Heldigvis var båden ikke bundet på. Jeg havde lidt kortere deko end mine makkere, så jeg kunne komme op og få de næste sendt i vandet før der blev alt for crowded i båden. De fik en hurtig briefing om linehjul og så var det ellers af sted.
De fik et rigtigt fint dyk, og der var stor enighed om flere ture til “Robert”.
Inde i Rungsted var der tid til et besøg på det lokale pizzeria der serverede en overraskende god og billig pizza - postnummeret og beliggenheden på havnen taget i betragtning.