Dunkel er ikke altid en øl
Ikke alle træer vokser ind i himlen - hverken når det gælder vejr eller vrag. Men derfor kan det jo bestemt være udmærket. På denne Pinsedag lovede vejrguderne helt op til 10-12 m/s midt på dagen, så der var tidlig afgang for at komme ud til Gutrunes før vejret blev helt umuligt.
Der var nu nogle toppe på vandet, da vi ankom, men dykkes skulle der. Konceptet var et smidt anker, som vi så skulle binde på vraget. Da vi kom ned lå ankeret så dybt i noget ler at vi ikke kunne få det op, og det virkede også som om det havde fint fat, så det var bare at starte dykningen.
Vraget var meget mindre intakt og penetrerings venligt end de foregående dages vrag. Der var en mærkelig stemning på vraget. Lidt dyster eller dunkel. Og det er ikke kun mig der har været påvirket af dybden - min dykkermakkere havde den samme følelse.
Det virkede også koldere end på de andre vrag. Mærkeligt som ganske små ændringer kan ændre en stemning.
Vraget var bestemt et dyk værd. Det er et stort vrag, men det er noget faldet sammen. Vi dannede os et overblik på første dyk med forventning om at vores andet dyk skulle bruges til nærmere undersøgelser af et mere bestemt område.
Af seværdigheder kan nævnes de to ankere der hænger fint på hver sin side at stævnen, og så det store reserve anker der ligger oppe på dækket. Det er muligt at svømme igennem rummet der har været brugt til opbevaring af tovværk - og der ligger stadig et par store ruller med tovværk.
Dekostoppet blev lidt uroligt, da vinden klart havde taget til og dermed også bølgerne. Da vi alle var på båden igen rev ankeret sig fri af leret i bunden. Det kombineret med tiltagene vind og søsyge gjorde at vi besluttede at kalde det en dag og sætte kursen mod havnen og grillet somørbrad rullet i bacon. Ikke nogen dårlig spise.
Og dagen efter skulle vejret igen blive bedre.