Jern kære jern
Om muligt tegnede vejret anden dagen af denne 4 dages vragsafari endnu bedre end første dag. Sol og fladt - hel fladt vand.
Men der er traditioner der skal holdes i hævd på dykkertur med drengene, så der var om ikke “rigeligt med smør” så rigeligt med bacon, der kunne indtages på vej mod Nicomedia. 117 meter jern der i dag ligger der udelukkende for min fornøjelses skyld.
Efter et par timer ankom vi til positionen og det kan ikke overraske det store at en lokal klub også havde fundet vej til denne vragperle. Ingen problemer vi blev bundet fast til dem og snart var vi klar til at hoppe i suppen.
Helbredsbarometeret stod ikke på perfekt men acceptabelt, så for at mine trommehinder ikke skulle sprænge som champagnepropper lavede jeg en langsom nedstigning og mødte de andre nede på vraget. Det var jo lige til at gå til. Sigt på +10 meter og lastrum man kunne dykke ned i. Og minsandten om ikke man kunne svømme fra lastrum til lastrum, da man uden problemer kunne se lyset fra det næste lastrum når man lå dernede. I praksis kunne stort hele vraget penetreres fra for til agter. På vejen kan man jo se lidt på maskinen, hvor det er muligt at komme ret dybt ned omkring den - men det kræver kontrol over afbalanceringen hvis andre også skal have bare lidt ud af det, og det fik de.
Tiden går hurtigt når man hygger sig og pludselig havde vi 15 minutters deko, så det var tilbage til tovet.
Heldigvis bandt Tom os ikke af og oppe igen gik snakken lystigt om dette fantastiske vrag. Nu skulle der bare gå et par hurtige timer, så vi kunne komme derned igen.
Andet dykket var ikke meget anderledes fra første dyk, dog svømmede vi nok lidt mere inde i vraget end udenfor. Jeg havde lidt mindre deko end de andre og da de kom op kunne de fortælle at et par fra den anden båd havde ligget og små slåsset på tovet. Vi fik ikke ende på historien, men det var ikke ikke det at skændtes jeg tænkte mest på efter to fantastisk dyk og en frydefuld 2 timers sejltur mod land på en Østersø, der var fladere end en pandekage.
Vel overflødigt at nævne at sejlturen hjem foregik på dækket med en pilsner i hånden.
Patrik dryppede dog lidt malurt i bægeret og forberedte os på knap så godt vejr dagen efter - uden at ville nævne forventet vindstyrke.