Bind mig
Pinsen byder på en tur på u-båds massakren syd for svenske Öland. En rimelig slem Bronchitis der havde sat sig på lungerne fik næsten lagt mig så meget ned at dykning ikke syntes muligt, men lidt mirakel medicin fra doktoren har fået mig på højkant - og godt for det, for første dag bød på helt fladt vand og i skrivende stund ser anden dagen ud til at blive lige så god.
Første dyk blev planlagt til “Direktor Reppenhagen” med 37 meter til bunden. Vel i vandet var det ned af torvet og sikke et syn der mødte os. Vores plan var at starte med at gå ned at se skruen, men den første “ende” vi mødte var stævnen, så dermed var planen ændret. Søren og jeg dykkede rundt og ned og kom ind og så mandskabsrummene - og vi svømmede ind og rundt, tilmed uden at hvirvle for meget op. Tiden går hurtigt når man hygger sig og pludselig skulle vi op fra første dyk. Tom og Torsten lå lidt længere oppe af tovet og da Søren og jeg startede opstigningen for en djævel i Tom og han piskede ned og bandt os af.
Oppe på båden forventede Tom nok gruppens hyldest for at have reddet og for at skulle ned at binde af, vi andre synes lidt han var et fjols for vi skulle have to dyk. Det har efterfølgende medført temmelig mange gode kommentarer - faktisk ved en hver given lejlighed.
Torsten havde desværre mistet sit lygtehoved samt fået sig meget vand ind på første dyk, at andet dyk ikke rigtig var en mulighed - surt.
På andet dykket nåede vi ned at se skruen og et par lastrum mere. Det er i sandhed et fantastisk vrag, og så med helt fladt vand.
Så sejlturen ind blev brugt til at fortælle løgnehistorier, få en pilsner og bare tænke livet er godt. Og i morgen skulle blive endnu bedre - både med vejr og vrag. Kan næsten ikke vente.