Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Seje tøser

Lørdag og søndag bød på praktiske øvelser i forbindelse med CMAS***, hvor der lørdag var lagt vægt på turledelse og forhold ved nødsituation.
I mange år har genbrug jo været meget populært, men da Ulrich og Bent kopierede Torstens og Kjelds turplan så kraftigt at flere felter ikke var blevet rettet, var det måske lige rigeligt :-)

Begge dage gik turen til Babylone Strand ved Humlebæk, og efter lidt langsom start lørdag kom vi endelig i gang. Første mand på det nådesløse skafot var Christoffer. Det er altid en sur tjans at være første mand, for der falder jo temmelig meget brænde ned og man kunne også tydeligt se at de efterfølgende dykkerledere havde taget flere af kritikpunkterne til sig. Christoffer slap for planlagte ”uheld” under sin dykkerledelse – bare for lige at komme i gang.

Herefter var det Mette, der måtte døje med en stand-by dykker, der opfordret af de onde instruktører, var gået på toilet uden at informere nogen og samtidig skulle håndtere en utrolig nysgerrig og videbegærlig Torsten, der stillede spørgsmål om stort set alt – hele tiden. Hun klarede dog det hele med myndighed og et smil.

Og sådan fortsatte ”uheldene” med at regne ned over dykkerlederne dagen igennem. Forudsætningen for at lære noget af sådan en dag med tætte byger af ”uheld” der regner ned over dykkerlederne er at alle lever sig ind i rollerne. Både figurrenter og dem der skal behandle figurrenterne.

Generelt levede alle sig fint ind i rollerne, men der vil jo altid være lidt forskel og enkelte der skiller sig ud. Sidste dykkerleder skulle på et båddyk håndtere en dykker der fik en hånd i skruen og en bådføre der ikke kunne tåle at se blod og besvimede. Dagens Oscar går til AV for en præstation ud over det sædvanlige med at simulere hånd i skruen. Skuespillet var så højlydt og livagtigt at tilfældige forbipasserende på stranden ville have tilkaldt en ambulance, hvis ikke et par af dem på land havde stoppet dem. Og vi lå trods alt i en båd ca. 500 m fra land i kraftig fralandsvind.

Søndag var opgaven at finde rundt – både med og uden kompas. Der var flere der for den ”gode trænings” skyld valgte at gennemføre øvelsen et par gange og efterhånden kom de fleste igennem, både med og uden kompas.

Et hold valgte dog virkelig at tage udfordringen op. Gang på gang fumlede Mette og AV rundt og hver gang med ukuelig gå-på-mod til en tur mere. Efter utallige forsøg kom prøverne i hus – den sidste ved at sætte lidt elastik i målområdet (selv den hårdeste instruktør kan blive blød om hjertet). Efter den pragtpræstation valgte tøserne lige at slutte af med en distancesvømning på 1000 meter med fuldt udstyr anlagt – når man gør det, er man en satans sej tøs, på den rigtig fede måde, og de fik uden kamp den virtuelle fidusbamse for week-endens præstation.

Billeder fra turen kan ses her. Og de lovede billeder af dobbeltsæt på hovedet kommer forhåbentlig næste week-end, hvor jeg ikke glemmer kameraet, begge dage.

2 Responses to Seje tøser

  1. Ulrich

    Nogle kopierer turplaner, andre kopierer undervisningsmateriale..;-)

  2. Jürgens.dk » Blog Archive » CMAS*** i Lysekil

    […] inde igen glædede jeg mig til at komme tilbage til hytten og måske få en lille lur, og her satte tøserne trumf på med meldingen om, at de lige snuppede et 3. dyk ved havnen. Der er altså meget dykning i […]

Leave a Reply