Jeg ved ikke hvordan hun gør, men der er noget både magisk og mystisk over week-end turen til Hven. For lige meget hvor dårligt vejr dmi og andre velanskrevne vejrprofeter lover, så formår Rikke at finde en lille plet på Hven, hvor vi kan afvikle den traditionsrige sen-sommer tur i godt vejr.

Konceptet var som tidligere afgang fredag eftermiddag efter arbejde, aftensmad over bål/grill på Hven, herefter natdyk, en enkelt godnat øl (eller to), morgenmad i den skønne natur, formiddagsdyk, frokost og så hjem igen lørdag eftermiddag.

I lighed med tidligere var logistikken en udfordring, men pakning torsdag aften viste at det godt kunne lade sig gøre og så var det jo bare at effektuere den detaljerede plan.

Sammen med Tom hentede jeg båden fredag eftermiddag og så var det mod Rungsted. Mine begrænsede evner med en trailer efter Focus’en blev sat på en rimelig prøve da jeg skulle manøvrere rundt i et verdensmesterskab for den jolle der hedder en 470′er.

Nu skal det heller ikke lyde som om vejret var helt perfekt for der var lovet vind - meget vind. Heldigvis havde vi den i ryggen på vej mod Hven, men da vi ramte en skæv sø rejste der sig en mur vand foran båden og man kunne bare nå at tænke: “Det her er noget lo..”. Rikke kunne ikke flytte sig og tog imod hele bølgen - ca. 30 sekunder efter hun havde rost Hendriksens evner som skipper.

Vi var nødt til at sejle 2 gange og turen tilbage fra Hven i strid modvind uden læs i båden var på ingen måde komfortabel. Men vi fik alt og alle over og på campingpladsen. Og efter sidste hold ankom var maden næsten klar - den bedste måde at glemme en ukomfortabel sejltur.

Rikkes forkærlighed for ild vandt over lysten til natdyk, så vi var fem der gjorde klar til natdyk. Efter jeg havde lidt udstyrs udfordringer med regulator, lygte, blitz og backup lygte var Jens og jeg endelig klar. Vi skulle være i overfladen efter 35 minutter og havde max. 18 meter.

Jeg satte en kurs og så var det af sted. Ikke så snart var vi kommet ned før vi så den første ål. Den var ret nysgerrig og jeg fik et hæderligt skud af den. Da vi nåede 10 meter kom springlaget.
Lidt specielt denne gang, da jeg kunne se der var strøm under springlaget. Det var nu ikke meget, men lidt sjovt at kunne ligge og se strøm længere nede. Temperaturen faldt da vi kom under springlaget og det samme gjorde dyrelivet. 
Så vi vendte hurtigt om for at komme tilbage til lidt varme og mere liv. Vi svømmede langs kanten af ålegræsset og vi så også et par store - og hurtige - ål.

Vel oppe igen var det Tom, Rene’s og Bjørns tur til en tur i det mørke vand, mens Jens og jeg påtog os opgaverne som dykkerleder, standby dykker og bådføre såfremt der skulle blive behov for det.

Natdykket var overstået allerede omkring kl. 23, så der var tid til en hyggestund omkring bålet med en håndbajer.

Men vi havde alle haft en lang dag, så det var rart at komme på køjen, men i  min alder straffer øl før sengetid med flere ture op ad den varme sovepose i løbet af natten. Efter sigende var jeg ikke den eneste.

Det er svært at bage kanelsnegle på grill, men med den smukke udsigt over Øresund og den gode stemning gør det måske heller ikke så meget - for ned kom de, sammen med speltboller og andet godt. Malte havde fundet et brombær krat og forsynede os med friske brombær til  morgenmaden. Så er camping faktisk et ret ok koncept.

Nu var der jo også et dyk der skulle overståes. Og jeg fik endnu engang glæden ved at dykke med Jens. Og der var ønske om dybde, så kursen blev lagt stik nord og så var det ellers bare at give den pedal. Det var samme mønster som på natdykket. Intet at se dybere end 10 meter. Vi kom på ca. 22 meter før vi vendte om. Jens var ikke helt komfortabel og fik også suget pænt igennem på luft. Det er en god erfaring at kunne tage med derfra, for det vigtigste er at kende egne grænser og formåen.

På lidt lavere vand fik vi set en del yngel, men der var meget mere liv på natdykket. Mærkeligt at der faktisk er mere at se når det er mørkt.

Vel inde igen fik vi sendt næste hold af sted og vi kunne stå og hygge os i sol og læ før det var frokost. Og det er altid rart at få et par pølser fra grill.

Men ikke alt godt vare evigt og vi skulle have pakket og mod Rungsted og et verdensmesterskab i 470′er. Det var ikke nogen komfortabel sejltur - og der var to af dem. Men hjem kom vi.

Når man står og skal hjem lørdag tænker man, hvorfor bliver vi ikke til søndag. Men så træt jeg var søndag glæder jeg mig over at turen kun er fra fredag til lørdag. Og den tur glæder jeg mig allerede til i 2010.

Posted: 08|31|09 at 09:52. Filed under: Dykkertur.
Comment | Trackback