Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Nyt Gear


F a k t a b o x
Sted: Trykkerdammen Dykkerlog Trykkerdammen
Max. dybde: 12,2 meter
Bundtid: 27 minutter
Luftforbrug (SAC Rate):
21,4 l/min
Temperatur: 4 C


Da beslutningen nu er taget og flere kurser booket i 2009 for at opgradere certifikatet til trimix med advanced nitrox som et enkelt bump på vejen, har december - ud over de traditionelle julegaveindkøb - i den grad straffet dankortet til nyt udstyr.

Og efter en nærmest ceremoniel spredning af de nyindkøbte goodies på stuegulvet med efterfølgene trådning af bagplade, konfiguration af blære, montering af flaskebånd og diverse anden tilpasning havde jeg fået lokket min traditionelle partners in crime med på en tur til Helsingør for at afprøve det ny legetøj.

Det var for at sige det mildt sk… koldt at stå og se ud over vandet - tilmed efter jeg havde fået min extreme artic plus inderdragt på, men spørgsmålet er om man kan tillade sig at klynke når der ved siden af står en gut og tager sin våddragt på og glæder sig til en tur i vandet.

Min nye vinge med tilhørende bagplade gør det ikke lettere at få flaskesæt af og på - slet ikke, men når den først er der sidder det godt. Der er dog brug for at finde andre løsninger med hensyn til bly og slangeføring. I vandet skulle det testes om straffen af dankortet havde båret frugt - nemlig at jeg nu kunne nå mine ventiler og lave en shutdown - not. Ikke engang tæt på. Og så var udstyret tilmed hverken til at få af eller på. Her kunne jeg godt fornemme, at der skulle graves rigtig dybt i den indre skattekiste for at finde en af mine dårligste kompetencer - TÅLMODIGHED.

Jeg justerede mine flaskebånd - noget skulle jo gøres, mens Søren og Tom tog et dyk. Herefter dykkede jeg ud med Rikke. Og hvad skete der lige der. Jeg kunne nå både højre og venstre ventil og efter et par forsøg også manifolden. Det gav sgu’ god moral. Og da den lygte jeg har foræret Rikke virkede rigtig godt, var der svært at bevare pessimismen. På vej ind fik jeg også trænet at skifte maske. Det gik også rigtig godt, men det river altså noget i kraniet, når vandet ikke er mere end 5 grader.

Så nu skal jeg “bare” have fundet en ny løsning omkring bly og optimeret slangeføringen - og så skal man jo heller aldrig fornægte at lidt erfaring med det nye udstyr vil gøre det lettere at bruge.

Men heldigvis har jeg lige fået en ny uv-blitz til mit kamera, som jeg så kan lege med bagefter.

Leave a Reply