Kategorier

Blogroll

Links

Arkiver

Meta

Karlstrup Kalkbrud

Hvorfor i alverden har vi ikke gjort det noget oftere? En ½ times kørsel fra København ligger et glimrende dykkersted - tilmed hvor det ikke er nødvendigt at skylle dragten efterfølgende, og naturen er smuk.


Så da vinden ikke var til at komme ud på de vilde vover, var jeg faldet over dykning i Karlstrup Kalkbrud og ikke mindre end 8 andre synes også, at det var en god ide - herunder et par stykker fra week-endens basic nitrox kursus.

Pakningen var hurtigt overstået, da det er strengt forbudt at have båd med. Fremme ved kalkbrudet fik vi hentet nøglen hos den lokale skovløber, som jeg have talt med et par dage forinden både for at tilladelse og høre lidt om “god takt og tone” på stedet. Det er tilladt at køre helt ned til kanten og læsse udstyr af,

men derefter skal bilerne tilbage på parkeringspladsen. Alt fiskeri i forbindelse med dykning er forbudt. Dykkerne og lystfiskerne skal tage hensyn til hinanden. Alt sammen lyder jo helt rimeligt.

Jakob var et par uger tidligere styrtet på snowboard, men var med som supporter og et helt naturligt valg som dykkerleder.

Jeg var på første hold og skulle dykke med et helt nyt medlem Morten. Morten er uddannet erhvervsdykker og jeg må indrømme at rutinen slog igennem. Han var godt nok hurtigt klar. Men det blev jeg også efterhånden og vi kom i vandet. Æv, sigten var dårlig. Ikke mere end højst 2 meter, så det var ganske svært at orientere sig.

Men hurtigt startede underholdningen med krebs der enten flygtede ved at tage “svømmetag” med halen eller stillede sig i kamp position med kløerne fremme.

Efter sigende skulle der kunne findes 14 meter, men vi fandt kun 9 meter. Det gjorde vi i nogle render der var ca. 2 meter brede og ret sjove at svømme i. Et andet hold så en stor ørred og de kunne komme helt tæt på den.

Vel oppe igen steg begejstringen til uanede højder, da Søren kunne diske op med Lone’s bag - mums.


Dagens ubetingede mandfolkepræstation stod Martin Ungstrup for. Dykning i våddragt. Han kunne dog også berette at det havde været ret koldt, men heldigvis lyste hans altid gode humør tydeligt igennem.

Som sædvanligt når vejret og selskabet er godt, og der intet hastværk er, så gik det ikke for hurtigt med at pakke sammen, men vi var da inde i klubben allerede omkring kl. 14.

Det er ikke sidste gang jeg har dykket i Karlstrup Kalkbrud - forhåbentlig med bedre sigt næste gang.

3 Responses to Karlstrup Kalkbrud

  1. Ulrich

    Ja man har jo lov at være heldig med et nyt dykkersted. Ser allerede frem til en gentagelse med dyk og grillede krebs på grillen hvis det altså ligger inden for takt og tone i kalkgraven;-) Spøjst forresten at smage ferskvand……

  2. roweryrowerki.blogspot.com

    Szukając wiadomości w sieci znalazłem tego bloga i nawet nie
    wiem kiedy wessało mnie jego czytanie

  3. księgowość wrocław

    Przystaję w 100% z tym artykułem

Leave a Reply